Der skal købes ind for mange penge i både Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet i den kommende forligsperiode. Nærmere bestemt for omkring tre milliarder om året. Men samtidig må alle værn sige farvel til dele af den nuværende struktur. Ændringerne betyder, at antallet af redskaber i forsvarets værktøjskasse, bliver lidt mindre. Men det betyder også, at den samlede værktøjskasse i endnu højere grad rettes mod internationale opgaver, og at forsvarets evne til at bruge og støtte de enheder, der sendes ud, forbedres. Hvilke konsekvenser forsvarsforliget præcis får, er det endnu for tidligt at sige noget endeligt om. Der er dog en række ændringer, der er beskrevet i forligsteksten.

Uddannelsesmateriel, ammunition og reservedele
Der skal købes mere uddannelsesmateriel til hæren, således at de enheder, der forbereder en konkret udsendelse, råder over samme type materiel, som anvendes i missionsområdet. Endvidere skal der anskaffes yderligere ammunition og reservedele som følge af det øgede forbrug i internationale operationer.

Justeringer i artilleriet
I Hæren er det især Artilleriet, der umiddelbart kommer til at mærke forliget. Artilleriet siger nemlig farvel til både de selvkørende haubitsere M109, der nedlægges, og luftværnsenheden med dens Stingermissiler. Kontrol- og varslingsdelen overføres dog til flyvevåbnet. Til erstatning for haubitserne skal der anskaffes nye ildstøttesystemer. Det skal blandt andet undersøges, om det er hensigstmæssigt at opgradere de raketkastere (MRLS), der blev udfaset i den indeværende forligsperiode,  til GMLRS-standard således, at de kan levere præcis og effektiv ildstøtte til udsendte enheder.

I den tunge afdeling vil der også ske en reduktion i antallet af kampvogne. De skal skæres ned fra 57 til 34, mens panserværnskapaciteten, der er baseret på TOW-panserværnsmissiler, helt nedlægges.

På anskaffelsessiden skal Hæren udover ildstøttesystemer have flere pansrede mandskabsvogne og køretøjer, radio og kommunikationsmateriel, ingeniørmateriel og bedre beskyttelsesudrustning til soldaterne.

Anskaffelse af nye skibsbaserede helikoptere
For Søværnet betyder forliget, at der skal anskaffes nye skibsbaserede helikoptere. De nye helikoptere skal udover at støtte Søværnets operationer både internationalt og i Nordatlanten også kunne støtte operationer på land. De nye skibsbaserede helikoptere vil blive organiseret som en del af Helicopter Wing Karup i regi af flyvevåbnet for at øge synergien med forsvarets øvrige helikoptere. Udover helikopterne, der altså overføres til Flyvevåbnet, skal Søværnet anskaffe flere mindre fartøjer. Det drejer sig blandt andet om et dykkerfartøj og slæbebåde.

Søværnet kommer til at sige farvel til nogle af skibene i Flyvefisken-klassen. Det betyder, at antallet af enheder af Flyvefisken-klassen til permanent overvågning af de indre danske farvande reduceres fra fire til tre.

Færre kampfly
For flyvevåbnets vedkommende slår forsvarsforliget først og fremmest fast, at Danmark også i fremtiden skal have kampfly til løsning af både nationale og internationale opgaver. På den anden side siger forliget også, at antallet af kampfly skal reduceres fra de nuværende 48 til 30 operative kampfly. Det betyder, at flyvevåbnet i fremtiden udover at løse sine nationale opgaver, skal kunne udsende fire fly i 12 måneder ad gangen i internationale operationer.

Også på helikoptersiden skal der ske reduktioner i flyvevåbnet. Eskadrille 724 reduceres således, at Fennec-helikopterne i fremtiden ikke længere kan sendes ud i internationale operationer.

I forligsperioden skal flyvevåbnet styrke sin evne til at støtte udsendte fly- og helikopterbidrag i længere tid og anskaffe supplerende materiel til EH-101 helikopterne, radarer- og kontrolsystemer og kommunikations- og identifikationssystemer.

Arktisk kommando
Forsvarsforliget er som nævnt rettet mod at styrke forsvarets evne til at operere internationalt. Men også evnen til at operere i det nordatlantiske område skal styrkes. Det betyder, at Grønlands Kommando og Færøernes Kommando samles i en værnsfælles arktisk kommando, og at der fra alle tre værn udpeges kapaciteter til en arktisk indsatsstyrke. Det er endnu ikke bestemt, hvor den nye arktiske kommando skal placeres. På det værnsfælles område lægger forliget også op til en undersøgelse af, om de tre værns officersskoler organisatorisk kan lægges sammen.