Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Frømandskorpset
Forsvarets mærke
26. maj 2012

Indholdsområde

 
Bjarne 29 år, Århus 

SilhuetJeg søgte den personlige udvikling i mig selv og en spænding i min hverdag, jeg havde forestillet mig noget der var anderledes end 0800 – 1600 hverdagsjob. Jeg forestillede mig noget i lighed med Adventure race mentaliteten, hvor der sker en masse oplevelser der godt kan være lidt farlige hvis man ikke gør det på en sikker måde.

Jeg var godt klar over at uddannelsen er meget krævende og at der stilles meget høje krav til mine fysiske egenskaber samt min mentale robusthed, men jeg havde på tros af det meget stor motivation for at søge og gik ud fra at ”vis de andre kan, så kan jeg også”.

Det er svært at forklare hvordan jeg forberedte mig til antagelsesprøverne og optagelsesprøverne og omvendt ville jeg heller ikke være i super elite form uden mulighed for at forbedre mig under udannelsen og have noget i reserve. Jeg har altid haft en god grundform, jeg har holdt den ved lige og jeg har altid dyrket sport. På baggrund heraf besluttede jeg mig for at tage udfordringen som den kom i de forskellige faser uden at køre mig selv op på et stress niveau. Ud over at træne min grundform specialiserede jeg træningen i march med rygsæk som optakt til optagelsesprøven.
Jeg har altid interesseret mig for dykning og min opmærksomhed på frømandskorpset blev for alvor slået fast da jeg mødte nogle operative frømænd på en dykkerferie i Ægypten. Selvom jeg bor i Jylland var det tanken om et professionelt specialkorps der også arbejdede i det maritime miljø med dykning der udgjorde beslutningen om min ansøgning.

Under uddannelsen til frømand blev det mere klart for mig at de 8 måneder på elevskolen ikke kunne gøres kortere idet uddannelsen både drejer sig om landoperationer og om maritime operationer på havet. De 8 måneders grunduddannelse gav mig også en stor selvtillid og en selvsikkerhed til den operative tjeneste bagefter og det gør at jeg føler mig mere sikker i jobbet som frømand og at jeg har bevist noget markant overfor mig selv og mine jævnbyrdige kolleger. Hvis grunduddannelsen var kortere vil jeg ikke have den samme følelse.

Det fede ved frømandskorpset er den uformelle tone der er iblandt personellet, man går ikke så meget op i eksercits eller honnør, man går mere op i det professionelle arbejde som frømand og kunne arbejde i felten og på havet. Det at vi ikke går med gradstegn er endnu et eksempel på det uformelle miljø, man vælger den bedst egnede person til jobbet ud fra hans evner, ikke ud fra hans grad. Det giver en helt speciel respekt iblandt personalet som jeg ikke har oplevet andre steder.


I fremtiden har jeg fokus på at videreuddanne mig i frømandskorpset og blive dygtig i min nuværende funktion, jeg vil også gerne have højere stillinger med mere ansvar, men først når jeg har fået mere erfaring. Hvis jeg engang skal forlade frømandskorpset kunne jeg tænke mig at beskæftige mig med dykning på en rekreativ måde – derudover står jeg godt når jeg kan skrive på mit CV at jeg er uddannet frømand.

Som afsluttende kommentar kan jeg kun anbefale at søge frømandsuddannelsen, man har et super fedt kammeratskab og der hersker meget stor professionalisme iblandt personellet, derudover går alle meget op i tingende.