Mit store ønske var at kunne stå en dag over for andre og kunne udtale: ”Jeg er Frømand”
Terrorangrebet i Nev York 2001 var også en begivenhed der bestyrkede min beslutning. Jeg ville være med til at stoppe de mennesker der gør sådan noget – med til at skrive historie.
Om jeg kunne klare det, var et spørgsmål jeg ofte stillede til mig selv, specielt efter at jeg to beslutningen om at søge til frømandskorpset. Efterhånden blev jeg mere modnet og styrket i min overbevisning at det kunne lade sig gøre.
Jeg betragtede meget det hvervemateriale der var tilgængeligt om frømandskorpset. Det at blive en specialsoldat og være dygtig til patruljetjeneste og en specialist i felten. Jeg fokuserede ikke så meget på frømandskorpsets andre maritime opgaver, som dykning og bording – det skulle senere vise sig at være en stor udfordring for mig.
For at forberede mig til prøverne og grunduddannelsen, gik jeg i gang med at gå til svømning. Jeg lavede også en del march-træning og derudover trænede jeg Bronze-cirkel. Under uddannelsen erfarede jeg dog at det i lige så høj grad var den mentale udholdenhed og min stædighed, der fik mig til at fortsætte.
På baggrund af den information jeg fik samt almindeligt kendskab til frømandskorpset, var jeg klar over den lange grunduddannelse på 8 måneder og at det var meget hårdt. Men som man siger i folkemunde ”Hvis det skal være noget skal det være det hårdeste”. I betragtning af at jeg samtidig havde familie følte jeg, at så længe den kunne holde sammen, var jeg i stand til at sprænge alle grænser. Så jeg prioriterede herefter mit liv til 50 % familie og 50 % arbejde.
Jeg husker specielt tiden efter udnævnelsen til frømand. Det at træde ind blandt rækkerne af andre operative frømænd – de havde meget store forventninger til mig, samt at jeg kunne en masse. Så jeg blev hurtigt nødt til at tage ansvar for mig selv og den virkelighed som jeg mødte. Egentlig havde jeg ”kun” gennemgået grunduddannelsen, nu skulle jeg til at videreuddanne mig i min nye funktion, samt kunne samarbejde med flere mennesker under nye forhold. Der må jeg konstatere at de betingelser aldrig holder op. Når man er på jobbet, kigger man sine kolleger i øjnene for at indikere at man er skarp og klar til at varetage sig selv og sine kammerater. Når man er på kursus eller uddannelse, gør man sit bedste for at komme hjem og kunne støtte sine kolleger optimalt og fagligt. Så der stilles altid forventninger til dig og det er jo egentlig også det man bliver god til ”At kunne stille forventninger til sig selv”.
Man bygger mange gode relationer op til sine kolleger. Den operative træning udvikler meget i en menneskelig retning – det at man passer på hinanden og man aldrig efterlader en kollega, det er store værdier for mig. Man får en evne til at hæve sig over den aktuelle situation og se det hele i et større perspektiv.
Den specielle kultur ved frømandskorpset er noget helt særligt. Den bygger blandt andet på værdier som indbyrdes relationer og respekt for hinanden. Der er også fokus på den individuelle person og hans evner, både som enkeltperson men også i samspil i grupper.
Det er mit indtryk at det ikke bare er i frømandskorpset, men også generelt i søværnet at der er fokus på personen og hans kompetencer.
Det at være specialsoldat på landjorden og på havet er en fantastisk kombination, der på en måde gør at du er meget bredt anvendelig og samtidig specialist. På den anden måde giver det dig en række kompetencer fagligt som menneskeligt som du også kan anvende på det civile arbejdsmarked, hvis du får lyst til det.
Jeg vil slutte med at understrege vigtigheden i relationerne til familien når man beslutter sig for søge til frømandskorpset.
Jeg havde som sagt gået med tankerne noget tid, og min hustru gav også fuld accept og bakkede op omkring min beslutning. På baggrund heraf lavede vi den aftale, at når jeg var hjemme på nogle ugedage og specielt i weekenden, tog jeg min del af pasningen af familien. Derudover bestræbte jeg mig på at have mine tanker omkring mine børn, når jeg var hjemme. Til tider kunne det godt være hårdt når man kom træt hjem på en tirsdag aften og skulle få den lille til at sove igen midt på natten.
Et rigtig godt eksempel er nok da jeg og mine andre elevkammerater i løbet af grunduddannelsen, skulle på noget ekstra aktivitet over en weekend grundet nogle særlige forhold. Der var jeg tæt på at give op, fordi jeg følte jeg brød min aftale med min hustru.
Tværtimod bakkede hun mig 100 % op og forstod at jeg ikke kunne komme hjem den weekend. Efterfølgende har hun så fortalt mig at min søn netop var syg hele ugen op til denne weekend og det hele bare havde været kaos derhjemme.