Videreuddannelsestrin 1 for ledere – VUT1/L, populært kaldet kaptajnskursus.
|

STUDIEORDNING
|

STUDIEPLANER
|

|

HOVEDOPGAVER
|
Uddannelsen er på mange områder opdateret i forhold til tidligere. Fornyelsen ligger bl.a. i større modulopbygning og tilstedeværelsesmoduler.
Den opdaterede VUT1/L uddannelse på Flyvevåbnets Officersskole kan vælges som et 1-årigt kursus eller 2-årigt. Pensum er ens, dog er det 1-årige kursus mere komprimeret end det 2-årige. Tilsvarende giver det 2-årige kursus mulighed for – under studiet – at forrette tjeneste ved tjenestestedet. Dette skyldes bl.a., at der er længere mellem tilstedeværelsesmodulerne ved skolen.
Som led i ovenstående gennemføres ca. 35 % af undervisningen via internettet ved hjælp af internetbaserede undervisningsplatforme, hvilket i FLOS regi er forholdsvist nyt, ligesom det forventeligt vil være nyt for mange af eleverne. Skolens uddannelsesafdeling ser meget frem til dette projekt, som har krævet en næsten total omlægning af undervisningen. Dette tiltag tænkes også at motivere de mange jyske elever, der kan modtage undervisningen hjemme i Jylland, frem for at skulle sidde fysisk på skolebænken i Jonstrup ved København.
Vil du vide mere om uddannelsen, så klik på billederne ovenfor og se henholdsvis Studieordning, Studieplaner og eksempler på hovedopgaver.