Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Flyveskolen
Forsvarets logo
10. februar 2012

Indholdsområde

 
 
Det er vores håb, at disse oplysninger kan give svar på en række af de spørgsmål, som enhver, der for første gang skal besøge stedet eller indtræder som elev på skolen, naturligt stiller sig selv.
 
 
Postadresse. "dit navn"
Hold xxxx (oplyses af Flyveskolen)
Flyveskolen
Kølvraa
7470 Karup J

Pilotnavn. Siden Flyvevåbnets oprettelse i 1950, har det været tradition, at alle piloter får tildelt et pilotnavn bestående af en trebogstavskombination af det fulde navn. Dette gælder også for Søværnets piloter.
Du vil få dit navn tildelt den første dag på Flyveskolen.

Sager der bør medbringes. - badetøj
- personlige toiletartikler

Private køretøjer. Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe dit private køretøj under din uddannelse på Flyveskolen.
Parkeringsområde vil blive anvist af skolen.

Skattekort. (Kun personel der møder fra hjemsendt).

Skattekort skal medbringes og afleveres ved Flyveskolen økonomielement. Hvis du er i besiddelse af et frikort, skal du for din egen skyld muligvis få dette ændret til et "normalt" skattekort.

Lønkonto. (Kun personel der møder fra hjemsendt).

Da din løn og ydelser bliver udbetalt som "EDB-løn", skal du have oprettet en lønkonto, inden du møder ved skolen. Det er forsvaret uvedkommende, hvilken form for lønkonto du har, men skal dog råde dig til at rådføre dig med dit pengeinstitut om, hvilken der passer dig bedst.

Økonomi. Flyveskolens økonomielement er beliggende i bygn. 133. Her kan udbetales forskud på rejeseordrer, afvikling af rejsegodtgørelse m.v.

Indkvartering. Flyveskolen råder over en indkvarteringsbygnig i Flyvestation Karups indkvarteringsområde (bygn. 220). Kvarterene er indrettet til beboelse af 1-2 personer. Hvert kvarter har eget bad og toilet. I indkvarteringsbygningen forefindes et opholdslokale med TV/radio. Desuden er der tekøkken samt vaskeri.

Udrustning. Ved mødet på Flyveskolen skal du medbringe tjenesteuniform samt evt. jakkeuniform og idrætstøj.
Flyveudrustning vil blive udleveret ved mødet.

Vask. Der forefindes vaskemaskiner og tørretumbler i indkvarteringsbygningen. Poletter til maskinerne købes ved Økonomielementet på Flyveskolen.

Offentlige transportmidler. Busser med forbindelse til Viborg, kører morgen og aften forbi skolen. Desuden er der afgange ca. hver time fra Stationspladsen i Kølvrå til såvel Viborg som Herning.

EDB-udstyr. Du er meget velkommen til at medbringe din private PC under dit ophold på Flyveskolen. PC'eren må opstilles på dit kvarter i bygning 220.
Kun software med indgået licensaftale må indføres på Flyveskolen.