Check Point One - Sikkerhedspolitik i elevhøjde
"Check Point One" er et mobilt undervisningstilbud om sikkerhedspolitik i Danmark og på verdensplan. En gæstelærer fra forsvaret giver deltagerne saglig og opdateret undervisning om aktuelle forsvars- og sikkerhedspolitiske emner.
"Check Point One" er en stor sættevogn, der er indrettet som undervisningslokale med plads til 35 elever. Vognen er indrettet med illustrerende plancher og forskellige effekter, der har relation til dansk forsvar. Eleverne får også mulighed for at møde et par "rigtige soldater" med international erfaring.
Gymnasium
Gennemgang af forsvarets internationale engagement og de sikkerhedspolitiske organisationer. Mulighed for at møde ”soldaten” og udstyr, samt deltage i studieopgave ”pro-contra” for og imod Danmarks deltagelse i Helmand, afsluttende med fri debat. Varighed 90 minutter.
9. og 10. klassetrin
Eleverne lærer om for eksempel: Grundlaget for dansk forsvar og dets sammensætning og virke, samt forsvarets internationale opgaver og dansk forsvars samarbejde i FN, NATO, OSCE og EU. Varighed 90 minutter.
Har du spørgsmål vedr. "Check Point One" kan du kontakte Henrik Stig Pedersen.
Book Check Point One i 2012.
Til Brugerne af Check Point One
En opdateret og aktuel Check Point One kører videre fra september 2011, frem til og med uge 17/2012. Forsvarets Mediecenter forventer også at udbyde undervisningstilbuddet i hele skoleåret 2012-2013.
Sluttelig vil jeg gerne henlede opmærksomheden på et nyt bogprodukt om Afghanistan. Bogen samt DVD'en "Langs floden" kan rekvireres gratis i klassesæt (30 stk. + 1 stk. DVD) hos Forsvarets Mediecenter, ved at klikke på følgende link www.forsvaret.dk/fmc - vil indeholde en geografisk-, historisk-, kulturel- og sikkerhedspolitisk beskrivelse med fokus på den danske indsats i landet. Bogen er målrettet folkeskolens 9. – 10. klasse. Den blev udgivet den 4. januar 2010.
Med venlig hilsen
Henrik Stig Pedersen
EVENT Sektion
Forsvarets Mediecenter
