Flyvevåbnet løser en række nationale og internationale opgaver som:
- Afvisningsberedskab
- Eftersøgning og redning
- Overvågning af havmiljø
- Overvågning af luftrummet
- Lufttransport
- Deltagelse i internationale operationer
Til at løse opgaverne råder Flyvevåbnet over jagerfly, transport- og inspektionsfly og helikoptere.
Af det indeværende forsvarsforlig fremgår det, at Forsvarets Materieltjeneste (FMT) i de kommende år skal anskaffe nye skibsbaserede helikoptere, supplerende materiel til helikopteren EH-101, radarer og kommunikations- og identifikationssystemer til brug i Flyvevåbnet.