Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvarets Materieltjeneste
FMTs mærke
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Forsvarsministeren besøgte Forsvarets Materieltjeneste 
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech
Efter hjemkomst fra Afghanistan besøgte forsvarsminister Gitte Lillelund Bech for første gang Centralledelsen i Forsvarets Materieltjeneste.
12-04-2010 - kl. 15:29

Mandag d. 12. april ved middagstid ankom forsvarsminister Gitte Lillelund Bech til Ballerup, hvor hun besøgte Centralledelsen i Forsvarets Materieltjeneste. Dette var et besøg, som er en del af den nye forsvarsministers tur rundt til alle myndighederne.

Ved ankomsten til Centralledelsen blev hun budt velkommen af chefen for Forsvarets Materieltjeneste, generalløjtnant Per Ludvigsen. Programmet indeholdt en kort frokost og en briefing samt drøftelser om det arbejde, der bliver udført i Ballerup og resten af FMT.

Arbejder for andre
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech havde også afsat tid til at tale til medarbejderne i Centralledelsen, og her pointerede hun blandt andet, at forsvaret bør blive bedre til vise, hvor og hvordan det gør en forskel - både for det danske, men også for det afghanske folk. Forsvarsministeren understregede vigtigheden af at synliggøre dette ved at fremhæve, at forsvarets opgaver løses af personer, der arbejder med personer og for personer. Sagt med andre ord: Der skal ansigter på de historier, der omhandler forsvaret.

Der sker fejl
Som noget andet mente forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, at det er tid til at ændre på kulturen i forsvaret, så vi ikke bruger så mange forkortelser. De bliver nemt forstået internt i forsvaret, men alle udenforstående har svært ved at forstå dem.

Afsluttende bemærkede forsvarsministeren, der ved uformelle lejligheder helst vil kaldes Gitte, at hun er tilhænger af, at man indrømmer sine fejl. Derudover bør man lære af sine fejl, og en god huskeregel er altid; ”hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares”.