Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvarets Materieltjeneste
FMTs mærke
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Søværnet på den grønne bølge 
Skorsten på FREJA
DIANA-klassen skal forbedres. Fredag den 20. august 2010 ankom P521 FREJA til Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri for at få installeret et SCR-system.
27-08-2010 - kl. 13:50

Det ny system er en teknologi, der kan reducere udledningen af kvælstofoxid’et NOx.

Det er Dansk Teknologi, der har udviklet systemet. SCR-systemet (Selective Catalytic Reduction) kan beskrives som et katalytisk røggasrensningsanlæg, som ved hjælp af digital indsprøjtning af det kemiske stof urea, er i stand til at fjerne op med 90 % af NOx-indholdet i skorstensrøgen.

Urea er en ammoniakopløsning, der er ufarlig i væskeform, men som ved indsprøjtning i den varme udstødningsgas fra en af fartøjets to 2100 kW MTU 396 dieselmotorer, omdannes til ammoniak. Ammoniak reagerer med NOx i katalysatoren og omdannes til vand og nitrogen.

Nox-partiklerne er med til at danne smog ligesom partiklerne kan give lungesygdomme.

Vellykket afprøvning
Systemet er allerede installeret på P525 ROTA, som er den sidst byggede af søværnets seks skibe af DIANA-klassen.

Afprøvningen af systemet på ROTA har været så vellykket, at forsvaret nu vælger at installere det på alle skibe af DIANA-klassen.

Senere i år skal systemet også installeres på NYMFEN, imens turen kommer til HAVFRUEN, DIANA og NAJADEN næste år.

Hermed er klassen fartøjer klar til at overholde den internationale maritime organisation IMO’s krav for udledning af kvælstoffer, når de træder i kraft i 2016.