Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
FPT
Forsvarets Personeltjeneste
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Charter for flere kvinder i ledelse 
Forsvarschefen har underskrevet ”Charter for flere kvinder i ledelse”. Charteret er en aftale om at konkretisere arbejdet med at få flere kvindelige ledere i Forsvaret.
18-02-2010 - kl. 09:10

Charteret er udarbejdet i et samarbejde med offentlige og private virksomheder og er et led i regeringens arbejde for at få flere kvinder i ledelse. Det indeholder ikke bestemte mål eller metoder, der skal anvendes. Derfor kan der tages hensyn til den underskrivende virksomheds vilkår i fastsættelsen af, hvilke mål der tilstræbes at nå og hvordan.

Formålene med charteret er:

• At sikre at kvinder og mænd har lige muligheder for at gøre lederkarriere.
• At igangsætte konkrete, målbare indsatser.
• At få organisationer til at bruge alle talenter.

Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Grundfos og A.P. Møller–Mærsk, er blandt den lange række af myndigheder og private virksomheder, der har underskrevet charteret.

Det første skridt for Forsvaret har været at lave en baselinerapport, som indeholder statistik om kvinder i Forsvaret, en beskrivelse af det videre arbejde, og hvilke mål Forsvaret vil tilstræbe at nå.

Forsvarskommandoen har i ”Handlingsplan for mangfoldighed og ligebehandling i Forsvaret 2006-2009” beskrevet status og ambitioner for udvikling på mangfoldighedsområdet. Handlingsplanen er derfor anvendt som grundlag for baselinerapporten.

I 2010 skal handlingsplanen evalueres, og på baggrund af den skal der udarbejdes en ny handlingsplan, som bl.a. tager hensyn til forpligtelserne i ”Charter for flere kvinder i ledelse”.

Spørgsmål til charteret kan rettes til FPT-SA108 Henrik Sønderskov.