Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
FPT
Forsvarets Personeltjeneste
10. februar 2012

Indholdsområde

 
FPT gennemgår alle OAO-pensionssager 
FPT har konstateret fejl i flere af indbetalingerne til SamPension. Alle pensionssager undersøges nu. Procedurerne er ændret så lignende fejl undgås i fremtiden.
13-01-2010 - kl. 14:49

Forsvarets Personeltjeneste (FPT) har konstateret fejl i indbetalingerne til SamPension for en række nuværende og tidligere medarbejdere under Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). Det drejer sig hovedsageligt om medarbejdere under 3F, FLO, HK-Stat, FOA og TL forhandlingsområde. Derfor vil alle pensionsindbetalinger for disse grupper blive kontrolleret. Forsvaret er en stor virksomhed, så mange sager skal gennemgås. Af de ca. 1000 sager, der indtil videre er gennemgået, kan der konstateres fejl i ca. 20 % af sagerne.

Forsvarets Personeltjeneste vil sikre, at alle får indbetalt den pension, som de har krav på. I den forbindelse har Personeltjenesten inviteret til informationsmøder rundt i landet for at informere om sagen og oplyse tillidsrepræsentanter og medarbejdere om, hvorledes de skal forholde sig. Herunder hvordan de kan kontrollere deres pensionsindbetaling. Information om møderne er annonceret i FOA og 3F’s fagblade og meddelt myndigheder i Forsvaret.

- Det er beklageligt, at der over en årrække er sket forkert indbetaling for nogle medarbejdere. Det er vi nu i gang med at rette op på. Vi vil gennemgå alle sager, rette de fejl vi finder og få indbetalt den skyldige pension. Det er et omfattende arbejde. Fremadrettet har vi ændret vores procedure, så tilsvarende fejl undgås, udtaler kontorchef Trine Kristiansen, fra aftale- og forhandlingssektionen i Forsvarets Personeltjeneste.

Informationsmøder
FPT afholder en række informationsmøder for tillidsrepræsentanter, nu¬værende og tidligere ansatte, om kontrollen af pensionssager for nuværende og tidligere medarbejdere, der i perioden 1. jan. 1999 til 31. dec. 2008 var omfattet af OAO-pension. Møderne afholdes på disse datoer og steder:

• Mandag d. 25. jan. 2010 kl. 15 på Flyvestation Skrydstrup i Parolesalen byg. 366
• Tirsdag d. 26. jan. 2010 kl. 15 i Karup i Auditoriet byg. 419
• Onsdag d. 27. jan. 2010 kl. 15 på Flyvestation Aalborg i Parolesalen byg. 263
• Mandag d. 1. feb. 2010 kl. 15 på Antvorskov Kaserne i Auditorie 1 byg. 8
• Tirsdag d. 2. feb. 2010 kl. 15 på Høveltegård i Auditoriet byg. 111a
 
FPT vil til møderne orientere om sagen og vejlede om, hvordan man skal forholde sig, hvis man er en af de berørte.

Eventuelle spørgsmål forud for møderne, kan rettes til Stinne Føns tlf.: 3266 5176, Maria Hansen tlf. 3266 5154 eller din tillidsrepræsentant.