19-01-2010 - kl. 15:25
FPT indgik i 2008 kriterieaftaler med CS, HOD og HKKF. Aftalerne gør det muligt for tjenestemænd at forlænge deres ansættelse efter det 60. år. Sidenhen har organisationsaftalen med CS og overenskomsten med HKKF gjort det muligt for alle militære ansatte at forlænge deres ansættelse ud over den pligtige afgangsalder.
Den reviderede bestemmelse fastlægger reglerne for forlængelse af den militære ansættelse uanset om man er tjenestemandsansat eller overenskomstansat. Bestemmelsen indeholder ligeledes skabeloner til aftaler om forlængelse.
Frivillig aftale
Aftaler om forlængelser er frivillige for både medarbejderen og den ansættende myndighed. Medarbejderen har dermed ikke krav på forlænget ansættelse og ej heller at blive i samme stilling som tidligere. Aftaler har typisk været indgået i tilfælde, hvor en medarbejder har en specialviden som Forsvaret fortsat ønsker at kunne trække på efter medarbejderen er fyldt 60 år. Det kan f.eks. være i forbindelse med oplæring af nye medarbejdere.
Bemærk, at aftaler skal indgås senest 2 måneder før den 1. i den måned, hvor medarbejderen fylder 60 år, og gerne før.
Se kriterieaftalerne på Forsvarets Lønportal på fiin.