07-01-2010 - kl. 11:31
FPT har indgået nye aftaler for at udjævne lønforskellen mellem faglærte medarbejdere i et missionsområde udsendt på tjenesterejsevilkår eller på INTOPS ydelser, som udfører samme håndværksmæssige arbejde. Aftalerne er en del af Operation Bedre Hverdag.
Timetillægsaftalerne er inddelt i tre hovedkategorier:
• Faglærte – tillægget gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2008 (Faglærte under CS er omfattet af timetillægsaftale med virkning fra 1. april 2008)
• Specialarbejdere, rengøringsassistenter m.fl. – tillægget gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2008
• Ufaglærte på udrykkerhold – tillægget gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. oktober 2008
Du kan læse mere om aftalerne i FPTBST 560-16.
Fakta om timetillægsaftalerne:
- Tillægget udgør 52,55 kr. pr. time (niv. OKT 97) og er ikke pensionsgivende.
- Tillægget ydes for det antal timer, hvor der udføres egentlig tjeneste alle ugens 7 dage - rejsetiden til/fra missionsområdet medregnes ikke.
- Der ydes maksimalt tillæg for et gennemsnit på 14,8 timer pr. dag, man er berettiget til tillægget.
- Tillægget gælder for personer på både Gammel og Ny Løn.