Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
FPT
Forsvarets Personeltjeneste
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Vejledning om fremtidige job- og uddannelsesmuligheder 
Kan Forsvaret vejlede mig om mine fremtidige job- og uddannelsesmuligheder?
Ja – det kan Forsvaret, som har rådgivere til at støtte de værnepligtige når de skal videre med job- eller uddannelse efter værnepligten.

Forsvarets målsætning er, at når du er færdig med værnepligten, skal du allerede på det tidspunkt være hjulpet på vej videre og være afklaret. Det uanset om det er job eller uddannelse i Forsvaret eller i det civile.

Det er vigtigt, at du – og helst i så god tid som muligt – gør dig dine overvejelser om, hvad du vil lave efter værnepligtstiden.
Uanset hvilket værn og tjenestested du er tilknyttet – vil der altid være en job- og uddannelsesrådgiver du kan henvende dig til.

Hvis du fx efter værnepligten fortsætter med at tage en reaktionsstyrkeuddannelse og udsendes – vil du såvel under uddannelsen som udsendelse fortsat kunne benytte dig af rådgivning om job- og uddannelsesmuligheder.

Er det frivilligt – eller noget jeg skal?
Det er frivilligt, og du skal betragte vejledningen som et tilbud du kan gøre brug af.
Men det kan være svært at få et overblik over de mange muligheder der er af forskellige uddannelser og jobs. Her kan rådgiveren hjælpe.
Du er naturligvis selv ansvarlig for dine valg. Derfor kalder vi det også hjælp til selvhjælp.

Hvad kan rådgiverne hjælpe med?
Det kunne for eksempel være informationer om:

• Jobsøgning, fx link til jobsider; hvordan skriver man en god ansøgning
• Arbejdsformidlingen, A-kassen o.s.v.
• Uddannelses- og jobmuligheder i Forsvaret, fx konstabel, sergent, officer samt faglige uddannelser i Forsvaret
• Erhvervsuddannelse, fx hvordan bliver man murer, elektriker, hvordan med læreplads osv.
• Videregående uddannelser, hvornår er fristerne og hvordan søger man, karakterkrav osv.
• SU-reglerne, Højskoleophold osv.