Go to content Go to search about Danish Defence website Go to right bar
FPT
Forsvarets Personeltjeneste
26. maj 2012

Content area

 
 

Hyppigt sygefravær

Når du i de seneste 6 måneder har haft fire sygefraværsperioder, skal din chef afholde en sygefraværssamtale med dig.

Fortsætter dit fravær, vil du blive indkaldt til en opfølgende samtale. Hvis din chef finder, at årsagerne til dit fravær er uklare, er det sandsynligt, at hans chef deltager i den opfølgende samtale.
Hvis det fortsat ikke lykkes at bryde fraværsmønstret, vil Forsvarets Personeltjeneste blive inddraget.

Hvorfor opfølgning?
Formålet med en sygefraværssamtale er at finde ud af, om du og din chef i fællesskab kan finde frem til løsninger, der kan afhjælpe dit sygefravær. En åben dialog giver i højere grad mulighed for at tilvejebringe løsningsforslag, der er til gavn for både dig og Forsvaret.

Du har også ret til selv at bede din nærmeste chef om en sygefraværssamtale, hvis du ønsker at drøfte dit sygefravær.
En sygefraværssamtale skal altid indkaldes med et rimelig varsel og det kan ske både telefonisk, skriftligt eller mundtligt.

Du har ret til at medbringe en bisidder til en sygefraværssamtale.

Hvilke erklæringer anvendes?
Afhængig af årsagen til dit sygefravær kan samtalen have mange forskellige udfald. Måske konkluderer du og din chef, at dit fravær er resultatet af uheldige sammetræf og at der ikke er behov for at træffe yderligere foranstaltninger.

Det kan også være at I har behov for at udarbejde en mulighedserklæring eller, hvis dit fravær skyldes kronisk sygdom eller lign., at du skal ansøge om en §56-aftale.

Måske finder I det nødvendigt, at du i en periode skal være delvist sygemeldt eller din chef kan fremadrettet bede om at du i en periode fremsender en friattest på 1. sygedag.