Persondataloven
Persondata er beskyttet i henhold til lovgivningen.
Beskyttelsen omfatter også adresse og telefonoplysninger på en person.
Persondatalovens regler giver dig en række rettigheder i forhold til de myndigheder, virksomheder og private, som har registreret og/eller behandler oplysninger om dig.
Du har bl.a. ret til at få forkerte oplysninger eller vildledende oplysninger slettet, rettet eller blokeret, og du kan forlange, at andre, som har modtaget oplysningerne, orienteres om det.
Hvis du har givet et samtykke til registrering, så kan det tilbagekaldes. Virkningen af, at du tilbagekalder et samtykke, vil være, at den behandling af oplysninger, som du har givet samtykke til, normalt ikke må finde sted fremover.
Forsvaret opbevarer persondata både elektronisk og i parpirform. Så længe man er ansat, vil de elektroniske data jævnligt blive opdateret. Bl.a. fra CPR. Denne opdatering vil stoppe ved afgang fra Forsvaret. Dette gælder dog ikke værnepligtige, der efter endt værnepligt overføres til Totalforsvarsregistret (TFR).
Data kan udleveres til bemyndiget/berettiget personale i Forsvaret.
Offentlige myndigheder og personer, hvis data opbevares ved TFA, kan få indsigt i disse persondata i henhold til lovgivningen (visse data kræver samtykke før frigivelse).