Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Færøernes Kommando
FRK logo
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Chefen for Søværnets Operative Kommando besøger Færøernes Kommando 
Chefen for Færøernes Kommando modtager gæsterne ved ankomst til Kommandoen
Chefen for Færøernes Kommando modtager gæsterne ved ankomst til Kommandoen. Foto: C. Thomsen.
Kontreadmiral Nils Wang, Chef for Søværnets Operative Kommando, besøgte Færøernes Kommando 3. og 4. marts. Admiralen blev ledsaget af kommandør Per Hansen, Chef for 1. Eskadre samt adjudanten.
09-03-2010 - kl. 09:50

Kontreadmiral Nils Wang, Chef for Søværnets Operative Kommando, aflagde besøg på Færøerne i dagene 3. til 5. marts 2010. Besøget ved Færøernes Kommando blev afholdt i tilknytning med en række af tjenestestedsbesøg om bord i de sejlende enheder i Nordatlanten.

Admiralen blev onsdag eftermiddag modtaget i Vágar Lufthavn af Chef for Operations- og Planlægningsafdelingen, orlogskaptajn Eli Lyngvej-Larsen ved Færøernes Kommando, som ledsagede admiralen på turen til Mjørkadalur.

Chefen for Færøernes Kommando, kommandør Per Starklint, bød velkommen til hovedkvarteret og admiralen fik herefter en orientering om forsvarets opgaveløsning på Færøerne, herunder blev Færøernes Kommandos fremtid i relation til forsvarsforliget også berørt.

Torsdag morgen blev der aflagt besøg ved MRCC Tórshavn og ved Rigsombudet, hvorefter turen atter gik til Mjørkadalur, hvor admiralen fik en rundvisning samt deltog i den daglige briefing.

Besøget ved Færøernes Kommando afsluttedes med, at admiralen hilste på alle medarbejderne, og her var der samtidig mulighed for at stille spørgsmål.

Herefter gik admiralen om bord i inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen, der lå ved kaj i Tórshavn, for at medsejle frem til fredag morgen. Hvorefter turen gik videre til Reykjavik via Vágar Lufthavn for endnu et tjenestestedsbesøg, denne gang om bord i inspektionsskibet Triton.