SMI-holdet fra Absalon kontrollerer et formodet piratfartøj.
26-11-2009 - kl. 10:45
Kilde: Søværnets Operative Kommando.
Danmark modtog prisen for beskyttelsen af World Food Program-skibe med inspektionsskibet Thetis i foråret 2008, samt for anti-piratoperationerne i TF150 og TF151 med støtteskibet Absalon i perioden september 2008 til april 2009.
Støtteskibet Absalon's første chef under udførelse af anti-piratoperationerne ved Afrikas Horn, og nuværende Chef for 2. Eskadre, kommandør Frank Trojahn, modtog i går prisen på vegne af alle de danske besætninger.
Under ceremonien deltog den danske ambassadør i London, Birger Riis-Jørgensen, og repræsentanter fra Søfartsstyrelsen.
Uddelingen af prisen sker på et tidspunkt, hvor Folketinget igen skal tage stilling til, om Danmark også i 2010, skal være en aktiv bidragsyder til anti-piratoperationer ved Afrikas Horn.
Søværnet vil efterfølgende lade IMO anerkendelsen tilgå de enkelte besætninger, som oprigtig har fortjent denne internationale hæder.