Inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen
Siden 17. oktober 2009 har inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen været under operativ kontrol af Færøernes Kommando, og derfor kan skibet jævnligt spottes rundt omkring i de færøske fjorde og havne, samt i farvandene ved Færøerne. Ejnar Mikkelsen er bygget i 2008, og skibet har siden den operative ibrugtagen i februar 2009 været stationeret i farvandene omkring Grønland, men anløb dog kortvarigt Tórshavn i slutningen af februar under forlægning til Grønland.

Polarforskeren Ejnar Mikkelsen
Skibet er opkaldt efter kaptajnen og polarforskeren Ejnar Mikkelsen. (23. dec. 1880 – 1. maj 1971). Ejnar Mikkelsen blev kendt for sine talrige ekspeditioner til specielt Øst- og Nordøstgrønland. Allerede 18 år gammel var han med på Carlsberg fondets ekspedition til Blosseville-kysten, hvor opgaven var at kortlægge landet mellem Kap Dalton syd for Scoresbysund og Ammassalik. Senere bragte hans skæbne ham til Baldwin-Ziegler ekspeditionen mod Nordpolen i 1901-1902 og til The Anglo-American Polar Expedition til Beauforthavet i 1907, som han selv var leder af.

Alabama-ekspeditionen
Den største bedrift var formodentlig nok som leder af Alabama-ekspeditionen i 1909-1912. Ekspeditionens formål var i første omgange at søge efter ligene af Mylius-Eriksen og Høgh Hagen, som omkom under Danmark ekspeditionen i 1907. Disse to mænd var med vished omkommet, døde af udmattelse efter at have kæmpet sig vej fra Danmarks Fjorden til Lamberts Land.

Her fandt I. P. Koch liget af den 3. ekspeditionsdeltager, Jørgen Brønlund i 1908, mens ligene af de to andre aldrig er blevet fundet, trods utallige forsøg. Et andet formål med Danmark ekspeditionen var at finde ud af, om Pery Land var en ø, afskåret fra resten af Grønland. Da Koch ikke fandt Mylius-Eriksen’s dagbog, var det fortsat ikke muligt at fastslå, om Pery Land var en ø. Så Ejnar Mikkelsen havde også til opgave at søge efter vardeberetninger fra Danmark Ekspeditionen, samt Mylius-Erisken’s dagbog.

Ejnar Mikkelsen og dennes følgesvend Iver Iversen kæmpede sig vej fra Shannon øen over indlandsisen til Danmarksfjorden og tilbage langs Nordøstgrønlands kyst i 9 måneder, og fandt også en del vardeberetninger – og kunne også med sikkerhed fastslå, at Pery Land er en del af Grønland. Vel ankommet til Shannon øen, hvor skibet Alabama i mellemtiden var sunket, måtte de to overvintre frem til 1913, da der heller ikke dukkede et skib op i 1912.

Ejnar Mikkelsen kom efterfølgende flere gange tilbage til Grønland, hvor han i 1924 blev grundlægger af Ittorqortormiit (Scoresbysund) efter at have flyttet 100 personer fra Tasiilaq (Angmassalik) til Ittorqortormiit, hvor der var gode jagtmuligheder i området. Denne flytning var også med til at sikre, at Danmark fik tilkendt overhøjhedsretten til hele Grønland ved Haag-domstolen i 1931.

Ejnar Mikkelsen på Færøerne.
Ejnar Mikkelsen gæstede også Færøerne ved flere lejligheder. Færøerne lå, ligesom Island, behændigt som en trædesten på ekspeditionernes sørejse til Østgrønland. Til Alabama ekspeditionen var der således blevet indkøbt 50 hunde i Grønland, som skulle bruges til ekspeditionerne i Østgrønland.

Hundene blev fragtet til Færøerne med Kgl. Grønlandske Handelsskib, Hans Egede. Vel ankommet til Tórshavn måtte Ejnar Mikkelsen dog sande, at 23 af hundene var omkommet undervejs, og resten af hundene var i så ringe en forfatning, at de måtte aflives. Derfor måtte skibet omlægge ruten til Tasiilaq for at købe nye hunde, inden ekspeditionen kunne påbegyndes med udgangspunkt fra Shannon øen.

Ejnar Mikkelsen og Scoresbysund
Efter grundlæggelsen af Ittorqortormiit i 1924-1926 bredte sig en rastløshed over Ejnar Mikkelsen. Han slog sig på et nyt eventyr, nemlig hvalfangst. Han overtog ledelsen af et lille nedslidt norsk fangstforetagende på Færøerne, omfattende stationen ved Lopra og to aldrende smådampere.

Det gik fint i starten; færingerne var dygtige, og der blev slæbt flere hvaler ind i Vaagfjorden, end man havde set i mange år. En af de ting der for en tid gav en god gevinst for stationen, og dermed også indbyggerne på Suduroy, var ambra fra kaskelothvalen. Dette opkast fra hvalen blev brugt til parfume og havde en dengang svimlende pris af 2000 kr. pr. kg, og der var masser af det. Desværre sivede nyheden om den gode pris uden for Vaag og Færøerne, og mange kastede sig over ambra produktionen med et voldsomt prisfald til følge. Samtidig røg også tranprisen ned, og til sidst måtte Det Færøske Hvalfangst Selskab træde i likvidation. Ejnar Mikkelsens virke på Suduroy havde dog været lokalsamfundet til god gavn, og var en med til at udvikle et godt dansk-færøsk samarbejde.

Østgrønland igen
Ejnar Mikkelsen var ikke færdig med at rejse, og heller ikke færdig med at rejse til Grønland. Han blev i 1933 udnævnt til inspektør i Østgrønland, en stilling han vartede frem til 1950.
Gennem disse år besøgte ”Miki”, som grønlænderne kaldte ham, Østgrønland, hvor befolkningen elskede ham, og gjorde ham til æresborger i 1964.

Ejnar Mikkelsen har således haft stor betydning for udforskningen af Østgrønland og for østgrønlænderne, og han har modtaget flere hædersbevisninger, ligesom han har siddet i bestyrelserne for Det Grønlandske Selskab og Arktisk Institut.

Han skrev flere bøger og rejseberetninger. Herunder nævnt et par stykker.
- Farlig tomands færd, 1955
- Lost in the Arctic, 1913
- Alabama-ekspeditionen til Grønlands Nordøstkyst, 1922
- Svundne Tider i Østgrønland, 1960.

Til artiklen er primært hentet inspiration fra 2 bøger; Kaptajnen af Palle Koch og Farlig tomandsfærd af Ejnar Mikkelsen.

Læs desuden artiklen: På tomandsfærd i det hvide helvede.

Besøg også udstillingen i anledningen af Alabama Ekspeditionens 100-års jubilæum på Arktisk Institut, beliggende Strandgade 102, København. Læs mere her: http://www.arktiskinstitut.dk/