24-11-2009 - kl. 12:10
Praktikant om bord på ”Ejnar Mikkelsen”.
Hans Jákup fortæller lidt om sit togt som praktikant om bord på det fabelagtige skib...
"Vi har lært de mest almindelige knob og stik, som de for det meste bruger om bord på skibet. Det tog noget tid at lære dem alle, men som sagt - som dagene gik, fik vi det ind i hovedet til den rette tid og ikke for sent.
Men selv om vi har haft det skægt, så har det ikke bare været ”ferie” om bord, vi har også lært seriøse ting som disciplin om bord, at gøre rent i køkkenet og vaske gulve, ikke svine med sko og andet.
Men et som var det rene sandhed, det var; at vi fik den bedste mad, som praktikanter kan få i sin tid på arbejde, det var som at være om bord på en flydende restaurant, fordi maden var helt fantastisk, og det var den hver dag - når vi ikke var søsyge!
Det har været spændende at sejle med Ejnar Mikkelsen, og jeg har lært meget gennem de ti dage om bord som praktikant.
Vi (min klassekammerat og jeg) fik et flot og perfekt kammer, som vi sov i og havde vores tøj og sager inde i. Det var så fantastisk, at jeg sov i den samme køje/rum som kronprins Frederik sov i, da han var om bord på skibet. Grunden til at det kammer var et af de bedste, var fordi der var vinduer lige i fronten af skibet, så vi så lige ud i skibets sejlretning.
Det var måske lidt ”out-of-hand” de første dage, men som dagene gik, blev det lettere og lettere. Som sagt, så lærte vi for det meste noget hver eneste dag, som at gøre rent, vi fik også lov til at styre selve skibet, og det er slet ikke så svært, som nogle tror, men at starte selve skibets motorer er en helt anden sag.
 |
| Ejnar Mikkelsen ved kaj. |
Vi fik også en tur med deres junior, ”Naja”, altså den lille redningsbåd som de mest bruger til hurtig-transport og til redningssituationer eller øvelser. Der var også nogle øvelser med helikopteren, og på et tidspunkt fløj vi også med den og fik en fin tur. Dagen efter var vi med en af deres gummibåde. Det var bare for vores skyld for at se, hvordan den var, og det var en stor oplevelse. Den sejlede stærkt, og senere prøvede vi også at styre den. Det var lidt svært den første ”try”, men vi lærte dog noget om, hvordan man sejler.
Der var også en ”guide-tour” fra de mænd, som var om bord, for at vise os hvordan skibet fungerer, hvordan ankeret bliver brugt og så videre - og hvordan skibet bliver behandlet, og hvor nogle af de ting de bruger findes om bord".
Så det eneste som jeg har tilbage at sige, er: Tak, og tak for hvad I har lært os :-)
At være praktikant om bord på Ejnar Mikkelsen.
Eybjartur Danielsen (Eybi) fortæller om sine oplevelser om bord.
"Det har været en helt fantastisk tur og stor oplevelse at være om bord som erhvervspraktikant på Ejnar Mikkelsen i de seneste 10 dage. Vi har fået mange nye venner, og vi har lært, hvordan man laver vigtige knob og stik, som er godt at have lært, fordi de bruges blandt andet til at binde store og små både fast på kajen, uden at de går op igen, og det er godt at kunne øve sig på, hvis man nu keder sig.
Vi blev vist rundt på hele skibet og instrueret i, hvad man gør og ikke gør i forskellige situationer. Der var meget interessant om bord. Vi havde samme kammer, som Kronprins Frederik havde, da han var her om bord engang.
Hver morgen stod vi op 07:30, og så spiste vi morgenmad. Maden var meget god. Vi satte knive, gafler og lignende i opvaskemaskinen, og så skulle vi vaske gulve og trapper. Dog ikke på hele skibet, da næsten alle mændene hjælper med at vaske og støvsuge. Nogle gange hjalp vi også kokkene med at vaske op.
Vi fik lov til at styre skibet. Det var lidt svært til at begynde med, men man blev hurtigt vant til det. De lærte os også, hvordan man kaster ankeret og hvordan, man hiver det op igen.
De viste os også de forskellige våben og kanonen. Vi fik lov til at holde en M-96, også kendt som M-16. Den bliver kaldt M-96, fordi den kom til Danmark i 1996. Dog fik vi ikke lov til at skyde, fordi det skal man være udannet til.
 |
| Redningsbåd af denne type er om bord i Ejnar Mikkelsen. |
De har en redningsbåd, som kan sejle op til 80 km/t. Den var vi med ude og sejle i. Det var vi også i gummibåden, som har 120 hestekræfter. Vi sejlede også i den, og den prøvede vi også at styre. Den var meget sværere at styre end Ejnar Mikkelsen.
Der kom også en helikopter forbi for at træne, og den var vi med ude at flyve i.
Vi har prøvet og oplevet meget de seneste 10 dage, og at det var meget sjovt. Det var ikke mindst takket være alle mændene om bord på Ejnar Mikkelsen og tak fordi, I har taget så godt imod os. Jeg siger særlig stor tak til ”Skæg”. Han var ligesom vores guide på hele skibet, viste os alt muligt og lærte os de fleste af knobene. Det samme med Søren – tak for, at du også har lært mig så meget. Jeg fik en rigtig god ven, som var kok - hans navn er Danny, tak for alt mand. Jeg vil også gerne sige tak til resten af mændene om bord, tusind tak Troels, Mike, ”Fisker”, Kurt, ”Beast”, ”Bulli”, ”Affer”, Per, Brian, ”Dimmer”, ”Rocker”, Jørgen, Rúni ì Dali, Jan, Søren, og Niels. Håber ikke at jeg har glemt nogen, og de fleste er bare ”nicknames”.