Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Færøernes Kommando
FRK logo
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Farvel til Simon 
Konstabel Simon Sejer Hoffmann
Konstabel Simon Sejer Hoffmann
AFGHANISTAN, Helmand: Søndag aften bliver konstabel Simon Sejer Hoffmann fløjet hjem til Danmark
10-01-2010 - kl. 23:55
Af Jeanette Serritzlev, presseofficer, Den Danske Kampgruppe, ISAF hold 8
Kilde: Hærens Operative Kommando.

Konstabel Simon Sejer Hoffmann døde fredag, efter at hans køretøj ramte en improviseret sprængladning.

Søndag aften blev der afholdt mindehøjtidelighed i Camp Bastion, hvor chefen for Den Danske Kampgruppe, oberst Karsten Kjær holdt tale.

Det er også i Camp Bastion, at Simons kiste senere vil blive båret på flyet, der skal bringe ham hjem til Danmark. Der sker ved en såkaldt rampeceremoni.

Lørdag aften blev der afholdt mindehøjtidelighed i Main Operation Base Price, hvor næstkommanderende ved Den Danske Kampgruppe, oberstløjtnant Michael Engholm holdt tale. Han talte om tabet og de tanker, det sætter i gang, og han opfordrede de forsamlede soldater til selv at sende tankerne af sted:

“Til Simons gruppe. Til delingen og eskadronen, der også i dag (lørdag, red.) har haft sårede. Og lad tankerne fortsætte hjem til Danmark, til Simons mor, søster og hans kæreste. Lad os ønske vores sårede soldaterkammerater, enhederne på jorden og Simons pårørende styrke til at klare de udfordringer og de opgaver, der ligger foran dem.”

Mindeceremonien i MOB Price lørdag aften.
Mindeceremonien i MOB Price lørdag aften. Foto: Jeanette Serritzlev.

Simon var en del af 2. Lette Opklaringseskadron fra Opklaringsbataljonen på Bornholm. Bataljonen er en del af Gardehusarregimentet.

Simon blev 23 år.

Til redaktionerne:
Familien har frabedt sig alt kontakt fra medierne.