03-11-2009 - kl. 12:22
Af: L.S. Bæk
Direktøren for Landhelgisgæsla Islands (Islandic Coast Guard) besøgte sammen med en større delegation den 19. oktober Færøerne med henblik på at fremvise det nylige indkøbte fiskeriovervågningsfly af typen Dash-8 Q300.
Den tekniske orientering blev afholdt på hotel Hafnia for indbudte fra de færøske myndigheder, herunder FVE, MRCC Tórshavn, Politiet samt et antal repræsentanter fra Færøernes Kommando. Orienteringen gav et godt indblik i flyets performance.
 |
| Systemoperatøren foran den avancerede betjeningspult i flyet. |
Efterfølgende blev flyet fremvist på Vagar flyveplads ved bl.a. en gennemgang af flyets redningsudstyr for anvendelse ved SAR missioner, samt tekniske udstyr til brug ved fiskeriinspektions- flyvninger. Efter introduktionen af selve flyet og dets udstyr blev der arrangeret en 2 timers demonstrationsflyvning i det færøske nærområde. Demonstration gav et godt indtryk af flyets operative udstyr og dets formåen, og alle gæster var særdeles imponeret over flyet og den dygtige besætnings håndtering af alt det nye og meget avancerede udstyr, som kunne detektere såvel skibe som objekter på havet på meget stor afstand, og ligeledes kunne spore eventuelt olieudslip.
Dagen sluttede med en reception for særligt indbudte gæster om bord i det islandske kystvagtskib Ægir, der anløb Tórshavn i samme forbindelse.
Læs mere om det nye overvågningsfly
her (pdf 2.21MB)