17-12-2009 - kl. 11:30
Lørdag formiddag havde helikoptergruppen ved hjælp af en lokal person med rådighedsansættelse ved FRK, fået mulighed for fremvisning af SAR fartøjet ”LÍV”. Vejret viste sig fra sin bedste side med svag vind og en del sol.
Stemningen var høj, da helikopterbesætningen mødte skipper Jens Hansen og maskinchef Edvard Kjeld. Efter en grundig gennemgang af hele båden, blev denne startet op ved blot at trykke på et par enkelte knapper.
Herefter gik turen rundt om Nólsoy, hvor både hastighed og manøvredygtighed blev demonstreret. Efter en ganske overbevisende demonstration, fik helikopterbesætningen også mulighed for at vise deres maritime evner bag roret. Det viste sig hurtigt, at denne fantastiske redningsbåd er relativ nem at lære at styre. Således blev det også lige til en tur rundt om Inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen, efter at denne havde forladt Torshavn havn for at tage på patrulje.
Helikopterpiloten som fartøjsfører om bord på Lív.
Det var således en meget tilfreds helikoptergruppe, der efter et par timer stod i land. En hel del klogere på hvilke store muligheder der ligger i dette fartøj. Og med håbet om at der også i fremtiden bliver mulighed for at besøge og træne sammen med ”LÌV”.
Tirsdag den 15. december bød helikoptergruppen på genvist, og viste helikopteren frem for ”LÌVs” besætning på Tórshavns helikopterlandingsplads Bodanes.