Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Færøernes Kommando
FRK logo
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen er tilbage på Færøerne 
Ejnar Mikkelsen
Ejnar Mikkelsen. Arkiv foto.
Ejnar Mikkelsen afløser Inspektionsskibet Triton, skibet vil være at finde i de færøske farvande den næste måneds tid.
25-02-2010 - kl. 09:16
Kilde: Ejnar Mikkelsen
Efter et kort ophold ved Grønland er Inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen nu igen at spotte i de færøske farvande. Ejnar Mikkelsen forlod Færøerne 13. januar for at sejle via Island til Grønland, hvor skibet har været indsat og løst de tilsvarende opgaver, som skibet løser, når det opholder sig ved Færøerne. Disse opgaver er bl.a. suverænitetshævdelse og overvågning, søredningstjeneste, katastrofehjælp, fiskeriinspektion og assistance til lokalsamfundet m.v.

Ejnar Mikkelsen afløser Inspektionsskibet Triton, og Inspektionsfartøjet er at finde i de færøske farvande den næste måneds tid, hvor Ejnar Mikkelsen ud over at løse ovenstående traditionelle opgaver, også skal igennem en omfattende test – kaldet Ship Helicopter Operating Limit – som er en registrering af skibets evne til at håndtere helikopter under alle vejrforhold.

Disse oplysninger er helt afgørende for piloten og dermed flysikkerheden, fordi det er særdeles vanskeligt at lande på et lille helikopterdæk på et skib, hvilket ikke bliver mindre besværligt, når skibet ruller, duver og banker i søen, samtidig med at det sejler fremad. Det sidste skaber også forskellige former for turbulens hen over dækket, hvilket gør opgaven at lande en helikopter endnu vanskeligere.

Chef på Ejnar Mikkelsen er Kaptajnløjtnant Claus Gudbjerg.

Læs KL Claus Gudbjerg CV her (PDF 53Kb)