Det har regnet tungt hele formiddagen, men mens piloten laver sit tjek med 1. teknikeren i Lynx-helikopteren, kan jeg gennem vinduet i sidedøren ane en åbning af blå himmel i bagbord side. Den første sne har lagt sig på de bratte færøske fjelde. Jeg sidder iklædt min arbejds- og redningsdragt i skrigende orange bagerst i helo’ens kabine. Foran mig ligger båren, og 2. teknikeren er i gang med at tjekke hoisten! Kort efter letter vi fra Tritons helikopterdæk og glider af sted over fjorden.

På nuværende tidspunkt er jeg 9 måneder henne i den 1 årige kontrakt, som jeg har skrevet med Forsvaret fra ultimo januar 2009 til medio februar 2010. En kontrakt med et 2-delt forløb på et 7 måneders intensivt kursusforløb og 5 måneders udstationering (inkl. pauser mellem udstationeringerne).

Kursusforløbet kan groft inddeles i 2 kategorier.

1. Traumetologi: Kursus og træning i behandling af svært tilskadekomne (traume), operationsøvelse på grise for indlæring af nødvendigt håndgreb, logistik for sårede i felten samt katastrofemedicin, når antallet af tilskadekomne overstiger kapaciteten. Der indgår såvel civile som militære i undervisningen, og primært fokus for denne kursusdel er hærens operative opgaver i Afghanistan.

2. Flyve- naval medicin: Fokus er en udvidet forståelse af dykkermedicin (navalmedicin) varetaget af Søværnets Dykkerskole, samt flyvemedicin inklusiv forståelse for transport at patienter i luften, flyvemedicinsk undersøgelse af piloter og indskoling på SAR helikopteren (SAR = Search And Rescue).

Desuden var der indledningsvis en ren militær indskoling med våbenhåndtering til selvforsvarsniveau, militær kommunikation, iklædning og øvelser. I forløbet er der endvidere indskudt ledelseskurser, pædagogiske kurser, missionsforberedende uddannelse med kultur og international politik samt fysisk træning!

Mine udstationeringer lyder på 1 måneds sejlads med Triton, 7 uger i Helmand, Afghanistan og herefter et gensyn med Triton i yderligere 1 måned.

Triton ved kaj i Tórshavn - i solskin!

Jeg ankom til Triton, der lå i Klaksvik (Færøerne), mandag den 21. september, som en del at den rutinemæssige udskiftning af lægen og helikoptergruppen. Her fik jeg anvist mit lukaf på
officersgangen, hilste på NK (Næstkommanderende) og fik en rundvisning på hospitalet og skibet i øvrigt. Havde gennem kollegaer prøvet at danne mig et indtryk af de faglige aspekter og arbejdsrytmen for togt-lægen på Søværnets inspektionsskibe (Thetis-klassen). Triton udgør den ene af i alt 4 skibe i denne klasse, hvis primære opgaver er at foretage inspektion, SAR og hævde suverænitet i og omkring Færøerne og Grønland.

For DOC, som er togt-lægens kaldenavn, er hospitalet den naturlige base, men egentlig er langt de fleste henvendelser foregået på gangen, i kontrolrummet eller på broen. Henvendelsesårsagerne har som oftest været af relativ simpel karakter, som hudproblemer,  øre-næse-hals symptomer, slid på bevægeapparatet, infektionssygdom og søsyge. Desuden vejledning i kost og motion. Lad mig være ærlig og sige, at ind til videre har den del af arbejdet været en meget overskuelig opgave!

Det har samtidig betydet, at der har været tid til undervisning. Undervisning af de personer, som er i sanitetsgruppen, nemlig 1 sanit og 6 hjælpere (3 kokke, 2 bagere samt befalingsmanden for disse), der er tiltænkt til at have udvidede kompetencer i forhold til den obligatoriske 1. hjælp. Kan egentlig rigtig godt lide at undervise, og samtidig er det vigtigt, at såfremt man har udpeget nogle personer til at varetage udvidede kompetencer, så fortjener de også ordentlig undervisning for at undgå usikkerhed og tvivl.

Undervisningssituationerne har enten været aftalt til et fast tidspunkt, eller indgået som en del af de øvelser, der afholdes flere gange ugentligt. Øvelser med udgangspunkt i Brand, Helikopter i nød, MOB (Mand Over Bord), Havari på eget eller andet skib samt Katastrofeøvelse.

Triage af patient ved katastrofeøvelse.

Netop katastrofeøvelse blev min samarbejdsmæssige introduktion til Sanitetsgruppen, idet ledelsen på Triton havde stillet skibet til rådighed som hospital, under den største civile katastrofeøvelse på Færøerne nogen sinde. Denne øvelse skulle løbe af staben dagen efter min ankomst. En type af opgave man ikke havde deltaget i længe, men som samtidig kunne være en åbenlys chance for at teste kapaciteten og eventuelle svage led! Den sparsomme information havde lydt på brand i fly af ukendt størrelse på Vagar (Lufthavnen på Færøerne), samt rygter om ca. 10 tilskadekomne.

I sanitetsgruppen gjorde vi strukturelle og behandlings- mæssige planer på forhånd, svarende til rygtet plus ca. 50 % ekstra. Modtagelsen med sortering af de tilskadekomne skulle ske i hangaren, hvor jeg skulle foretage den vigtige prioritering af patienterne, herefter en behandling på hospitalet af de livstruende skadede og efterfølgende observation i messen. På forhånd havde jeg en fornemmelse af, at det ville blive en udfordrende opgave at være både triageleder i hangaren og behandlende læge på hospitalet.

Der kom 42 tilskadekomne med helikopter og ambulance over de næste 2 timer, hvor af 25-30 blev klassificeret som svært tilskadekomne med livstruende lidelser! Mit job, blandt disse 42, var at finde de rigtige, nemlig dem, som vi kunne behandle for livstruende skader inden for vores rammer med tilgængelige ressourcer (triage). Prioriteringen var en fortløbende opgave, hvorefter højprioritets-patienterne blev flyttet videre til hospitalet. Alle gjorde en stor og engageret indsats med registrering, behandling og forflytninger. Til trods for at det var et sminket setup, kan det for en lægmand alligevel have virket kaotisk med blod, bevidstløse og forbrændte personer i hangaren. Dog er det ikke alle, som bløder, der er i chok, og det lykkedes trods de knappe ressourcer at få sorteret og fundet de relevante personer til behandling. Dermed ikke sagt at øvelsen var fejlfri! Mange konstruktive kritikpunkter kunne efterfølgende påpeges, og som vi dermed har kunnet arbejde videre med. Fagligt har jeg fået en meget motiveret sanitetsgruppe, og ledelsen har set på de strukturelle muligheder! En meget lærerig og inspirerende oplevelse!

Hoist på fordækket.

I samarbejde med FVE (Den færøske fiskeriinspektion) har vi desuden haft øvelser med havari af andet skib, hvor min funktion var observatør af FVE besætnings behandling af tilskadekomne – en øvelse som påpegede visse behov for genopfriskning for at sikre, at kundskaberne er præsente.

Om bord på Triton er der 1 stk. helikopter af typen Lynx. Lynx´en er helo-gruppens ansvarsområde (1 pilot og 2 teknikere), og bruges ved bl.a. SAR-operationer, der er eftersøgning af bortkomne til søs samt evakuering af syge eller tilskadekomne.  Som DOC er man tilkoblet gruppen i det omfang, hvor lægen skal om bord på andet skib og foretage behandling. Dette sker ved hoist (hejsning) fra helikopter til skibes dæk, hvor en båre også kan sænkes og hejses. For at sikre fornøden teknik og rutine, øves der flere gange ugentligt. Det er ingen hemmelighed, at dette arbejde for mig er yderst vellidt!!

Sejlads med inspektionsskib omfatter dog meget andet end de faglige opgaver. Det er en social udfordring at placere ca. 50 mænd og kvinder i et stålskrog over længere tid. Det er

Fysisk træning på agterdækket i solskin.

derfor uden tvivl, at de sociale aktiviteter har stor betydning, dels for at få et andet aspekt end det rent faglige, men også for at mødes på tværs af rang. Sport er en naturlig måde at mødes på, og sporten er desuden modpol til den næringsfyldige mad! Idrætsofficeren har været overordentlig aktiv med cross-træning på fordækket, løbetur samt arrangeret fodboldkampe mod lokale hold!

Om et par dage lægger vi til kaj ved Flådestationen i Frederikshavn.  Jeg må indrømme, at mit fokus i disse dage er rettet mod Afghanistan, Helmand (Price og Amadillo), med afgang om 4 uger. Samtidig ved jeg også, at det bliver et kært gensyn at påmønstre Triton den 11. januar 2010 til yderligere en måned i godt selskab, faglige udfordringer,  træning og undervisning samt at sidde i Lynx-helikopteren, iført redningsdragt og intercom!