Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Færøernes Kommando
FRK logo
26. maj 2012

Indholdsområde

 
Forklaring på flyvevejret 
METAR

METAR er en rutinemelding fra en flyveplads. METAR indledes med dato/kl. og pladsens indikator. METAR indeholder oplysning om:

  • Vindretning/-hastighed (kt)
  • Sigtbarhed (m/km)/evt. banesigt
  • Evt. vejrfænomener
  • Skyer (ft)
  • Luft-/dugpunkttemperatur
  • Lufttryk i hPa
  • Evt. supplerende oplysninger

Eksempel på aktuelt vejr (METAR):

010020 NAVN
EKXX 24008kt 0600 rXX/1000
         fg sct010 17/16 q1018

Betydning af meldingen:
Rutinemelding fra flyveplads XX d.1. kl. 0020.
Vinden ved overfladen 240 grader og 8 kt, sigtbarhed 600 m, banesigt bane xx 1000 m, tåge, spredt skydække i 1000 fod, lufttemperatur 17 grader, dugpunkttemperatur 16 grader, lufttryk 1018 hpa.

TAF

TAF er en udsigt for en flyveplads. TAF indledes med dato/kl. og pladsens indikator. TAF indeholder oplysning om gyldighedsperiode og udsigt vedr.:

  • Vindretning/-hastighed (kt)
  • Sigtbarhed (m/km)
  • Skyer (ft)
  • Evt. ændringsgrupper, der indledes med becmg, tempo eller prob.

Eksempel på flyvepladsudsigt (TAF):

010700 NAVN
EKXX 0918 13010kt 9000 bkn020
         becmg 1316 3000 dz ovc006

Betydning af udsigten:

Flyvepladsudsigt for flyveplads XX udstedt d.1. kl. 0700 gældende fra 0900 til 1800, vinden ved overfladen 130 grader og 10 kt, sigtbarhed 9 km, overskyet i 2000 fod. Gradvis ændring 1300 til 1600, sigtbarhed 3000 m, finregn, 8/8 overskyet i 600 fod.