Mærket består af en krone, og herunder er en Hermesstav placeret med en daggert overkors.
Hermes er den græske gud for handel og de rejsendes gud. Motivet med én af gudens attributter, den bevingede heroldstav med de to snoede slanger, skal henlede tanken på handel og dermed på regnskabstjenestens økonomiske funktion, mens stavens vinger skal udtrykke tjenestens deltagelse i internationale operationer. Kronen og daggerten skal symbolisere en statslig og militær myndighed. Den danske officersdaggert fra år 1900 har været båret ved intendanturen, som dengang varetog værnenes regnskabsfunktion.