Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvarets Regnskabstjeneste
Forsvarets Regnskabstjenestes logo
26. maj 2012

Indholdsområde

 
Forsvarets Regnskabstjenestes medarbejdere 

Medarbejdere

Forsvarets Regnskabstjenestes værdigrundlag hviler på

samarbejde - professionalisme - resultatorientering - fleksibilitet

Kompetente medarbejdere er den vigtigste ressource for FRT opgaveløsning. FRT har derfor behov for at sikre, at medarbejderne har de nødvendige kvalifikationer, holdninger og udviser den ønskede adfærd samt, at medarbejderne opfatter FRT som en attraktiv arbejdsplads.

FRT vil have fokus på udvikling og fastholdelse af kompetencer, som understøtter de strategiske mål. Kompetenceudvikling er et centralt element i FRT bestræbelser på at være en udfordrende og attraktiv arbejdsplads. Den faglige og personlige udvikling styrker FRT og bidrager til, at den ansatte får et udfordrende arbejdsliv. Kompetenceudvikling er et fælles ansvar mellem medarbejdere og ledere og sker i gensidig dialog.

For at skabe trivsel blandt medarbejderne skal der være sammenhæng mellem ansvar, opgaver og ressourcer og mulighed for at kombinere arbejdsliv og privatliv. FRT vil fremme et godt arbejdsmiljø og tage et medansvar for de ansattes fysiske og psykiske sundhed.

Samarbejdet i FRT er baseret på gensidig tillid. For at skabe grundlag for initiativ og ansvarlighed, skal opgaver, og kompetencer til at træffe beslutninger, delegeres i videst muligt omfang.

Med udgangspunkt i FRT værdigrundlag skal det være synligt, hvad der anses for god adfærd, gode holdninger og gode præstationer.

Alle medarbejdere skal bidrage til - og kende deres bidrag til - FRT produkter.

FRT medarbejdere skal være i stadig dialog med samarbejdspartnere som grundlag for den fælles opgaveløsning.