Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
FTK
10. februar 2012
STUDLUFT September 2010

Indholdsområde

 
STUD LUFT i luften igen 
Klik for større billede
Deltagere afventer taktisk demonstration efter endt patrulje ved tidligere arrangement .
Den 8.-9. september gennemføres årets andet STUD LUFT arrangement på HW Karup. Alle wings bidrager til, at de forventede 200 deltagere får et godt indblik i dagligdagen i et moderne og professionelt Flyvevåben.
01-09-2010 - kl. 15:16
Af Allan Møller-Petersen

Ved de sidste par STUD LUFT arrangementer har kadetterne fra Flyvevåbnets Officersskole (FLOS) arbejdet med et nyt koncept, hvor deltagerne i langt højere grad oplever Flyvevåbnet, frem for at blive orienteret om det. Kadetterne har denne gang kreativt arbejdet videre med konceptet, og der er igen flere helt nye tiltag med.

Klappe en flyver
For at deltagerne kan danne sig et indtryk af virksomheden Flyvevåbnet må de nødvendigvis møde nogle af de ansatte. Derfor vil der denne gang være endnu bedre mulighed for at møde og tale med de soldater, der deltager i STUD LUFT. Tilbagemeldinger fra tidligere har peget på, at deltagerne gerne vil have mere dialog med soldaterne, og så – selvfølgelig – komme helt tæt på Flyvevåbnets fly og helikoptere.

Skal hverve kommende officerer
Et af hovedformålene med STUD LUFT er fortsat at hverve kadetter til Flyvevåbnets Grundlæggende Officersuddannelse (GRO). Derfor er det også naturligt, at det er kadetter, der planlægger og gennemfører størstedelen af STUD LUFT arrangementet. Alle Flyvevåbnets wings bidrager dog væsentligt til arrangementet, og det er med til at hæve det i forvejen professionelle niveau. Denne gang kan deltagerne blandt meget andet opleve et nyt F-16 display og komme på patrulje i "Helmand". Sidst men ikke mindst vil kadetterne forsøge at give et indtryk af livet som studerende på FLOS.