Flyvevåbnet støtter det danske politi og specialstyrkerne i deres træning af blandt andet antiterrorberedskab. Støtten sker primært med helikopterne Fennec og EH101.
Derudover medvirker Flyvevåbnet ved andre af politiets opgaver, når politiet skønner det nødvendigt. Det kan for eksempel være en eftersøgning af en forsvunden person. Til dette formål anvendes Fennec-helikopteren, som kan være udstyret med varmesøgende kamera til opgaven.
