Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Flagdag 2010 i Rønne på Bornholm 
På søndag den 5. september højtideligholdes for andet år den nationale flagdag for Danmarks udsendte.
02-09-2010 - kl. 09:35
Anna-Karina Johnsen Clausen

På flagdagen hædres de personer, der har været udsendt som led i Danmarks aktive internationale engagement, herunder soldater, læger, sygeplejersker, politifolk m.fl.

I Rønne stilles der til parade på Øernes Kaj kl. 1020. Der er afmarch kl. 1045 til mindestedet på Munch Petersensvej, hvor der sidste år blev afsløret en sten til minde om Danmarks udsendte. Kl. 1100 byder formanden for Folk & Forsvar, Johnny G. Larsen, velkommen og der vil blive afholdt 1 minut stilhed. Derefter taler viceborgmester Steen Colberg Jensen og der vil være kransenedlægning ved mindestenen. Bornholmergarden leverer musikken og arrangementet afsluttes i Marinestuen, hvor der kan købes kaffe, øl og vand.

Flagdagen 2009, Bornholm
Flagdagen 2009 i Rønne

En stor del af soldaterne fra Opklaringsbataljonen, der var udsendt på ISAF hold 8, er befalet til tjeneste i København, hvor de stiller til parade foran Christiansborg og deltager i en mindegudstjeneste i Holmens Kirke. Derfor deltager kun en mindre gruppe soldater fra Opklaringsbataljonen i arrangementet i Rønne. Foruden Opklaringsbataljonen deltager dog Det Bornholmske Hjemmeværn, Bornholms Politi, Beredskabsstyrelsen Bornholm, Bornholms Marinedistrikt, Marinehjemmeværnet, Folk og Forsvar Bornholm, Garderforeningen, De Blå Baretter, Marineforeningen, Beredskabsforbundet Bornholm samt Forsvarsbrødreforeningen på Bornholm.

Alle bornholmere og turister er velkommen til at deltage i arrangementet.