Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Grønlands Kommando
Grønlands Kommandos mærke
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Flyvevåbnets julemænd 
Juledrop til forsvarets isolerede tjenestesteder på Grønlands østkyst
Julegodset bliver kastet ud med faldskærm i 2-300 meters højde.
Flyvevåbnets herculesfly har været i Grønland og kastet forsyninger ned til forsvarets mest isolerede tjenestesteder. Juledroppet er et af højdepunkterne i den kulsorte grønlandske december.
17-12-2009 - kl. 21:30
Sune Wadskjær Nielsen
Herculespiloterne ved hvor begejstrede deres kolleger nede på jorden bliver, når de får deres 15 ton forsyninger fra luften.

– Det er en skøn tur. Også det er en lidt speciel tur, idet det kun er en gang om året, at vi laver drop i Grønland. Og så er reaktionen fra folkene deroppe, når de ser, at tingene kommer ud at hænge i faldskærmene og kommer ned til dem, simpelthen ikke til at slå. De er glade for at få deres julegodter. Det er helt sikkert, siger kaptajn Ulrik Lohmann Mikkelsen, som er skipper på Herculesflyet.

De årlige juledrop foregår på steder, hvor herculesflyet ikke kan lande. I år gik ruten forbi Daneborg, Mestersvig og vejrstationen i Danmarkshavn. For en gangs skyld var vejrguderne venligtsindene.
– Det er ret sjældent. Vejret i Grønland kan meget tit drille og være dårligt og skifte ret hurtigt. Men på denne her tur har vi kommet ind lige præcis, der hvor der har været godt vejr, så vi har kunnet lave vores drop, som vi skulle, fortæller Ulrik Lohmann Mikkelsen.

Torsdag 10. december ved midnatstid var herculesflyet tilbage på flyvestation Aalborg.

Se et indslag på forsvarskanalen om årets juledrop.