24-05-2010 - kl. 07:00
Af major Morten Kjelmann, hverveofficer
På Hærens Officersskole er chefen, stab og lærerne forventningsfulde og samtidigt udfordret grundet det store antal kadetter, der møder 1. september 2010. Opgaven udfordrer lærerkollegiet uddannelsesmæssigt, men også skolens fysiske rammer, da flere kadetter stiller et øget krav til driften. Hærens Officersskole forbereder sig på opgaven, og er klar til at tage imod de 165 nye kadetter 1. september 2010.
Men kadetter skal også forberede sig til møde dagen. Kadetterne skal være uddannet og omskolet til materiel, våben og køretøjer, have suppleret deres udrustning, være afspadseret og stille med et antal feriedage samt kunne bestå den fysiske mødedags test. Information om, hvad kadetterne skal forberede findes under linket: Ved mødet på HO.
Holdføreren for hold Anker sender en velkomstskrivelse til alle nye kadetter på Hold Anker, hvor kadetten i skrivelsen kan se det præcise mødetidspunkt, påklædning samt et introduktionsprogram for de første 2 uger.
