Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Hærens Officersskole
Forsvarets logo
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Briefing af psykologer om kadetters vilkår på Hærens Officersskole 
Formålet med briefingen var at klæde udvælgelsespsykologerne bedre på til at kunne udvælge kadetter til officersuddannelsen Hærens Officersskole.
21-06-2010 - kl. 07:00
Af major Morten Kjelmann, hverveofficer
30 udvælgelsespsykologer var samlet på Hærens Officersskole 04 MAJ 2010 til en 2 timers indføring i den hverdag, som kadetterne møder, når de gennemgår en uddannelse på slottet.

Programmet var sammensat således, at det dels indeholdt briefinger givet af chefen for grundofficersuddannelsen, holdføreren for et kadethold samt en lærer i hovedfaget taktik, og dels indeholdt en rundvisning på slottet, hvor klasseværelser m.m. blev vist frem.

Kadetter viste psykologerne rundt på slottet

Rundvisningen blev gennemført af kadetter, hvilket gav psykologerne god mulighed for at spørge ind til alt tænkeligt. Især gav præsentationen af de nyindviede mindetavler til ære for faldne danske officerer siden 1948, psykologerne lejlighed til at spørge ind til en kadets tanker om valg af en karriere, der i yderste konsekvens kan koste livet.

Psykologerne sagde efterfølgende, at de havde fået et mere nuanceret syn på de vilkår, som kadetterne er stillet under uddannelse på Hærens Officersskole. Særligt havde psykologerne bemærket, at det relativt store lektiepres kombineret med et omfattende tidsforbrug til fysisk træning, stillede krav til kadettens motivation og vilje til at gennemføre uddannelsen. En ikke uvæsentlig faktor for kommende kadetter at have gjort sig klar før indtræden på Hærens Officersskole.

Den renoverede forhal med mindetavler

Det blev besluttet, at arrangementet fremover skulle gennemføres regelmæssigt for at sikre, at psykologerne havde en god fornemmelse af, hvad uddannelsen på Hærens Officersskole kræver af kadetterne.