Så kom den endelig, den dag i december hvor eksamen for hold Læssøe kulminerede. Ganske vist var skriftlig engelsk, skriftlig taktik, skriftlige ledelse, mundtlig ledelse, mundtlig statseksamen, mundtlig engelsk overstået, men uagtet hvad, så overgik taktik de andre fag. Ikke kun fra kadetternes side, men også fra skolens og organisationens side, da taktik blev vægtet med 3 gange. Skriftlig taktik havde ligeledes resulteret i, at flere havde en sum ekstra respekt for den forestående mundtlige eksamen. Højeste karakter på årgangen skriftlig var 10, og der var ”kun” givet ét af dem. Resten var fra 7 og ned til 00. Alle kendte nogle der tilmed havde dumpet taktik skriftlig, så den nervøse spænding op til mundtlig taktik var i højsædet.

Vi havde på forhånd fra Kaptajn Kristian Jørgensen modtaget et oplæg til selve eksaminationen. Dels indeholdt oplægget formaliteter hvad angik tid, sted, påklædning og brugen af notater, men ydermere også en notits hvori emnet for eksamen var givet. Vi skulle enten befale for den mekaniserede infanteridelings kamp fra stilling eller den mekaniserede infanteridelings angreb (MEKINFDEL ANG).

Selv havde jeg trukket MEKINFDEL ANG, og havde i dagene op til læst udvalgte regelmenter, og gjort en befaling klar. Egentligt havde vi netop gennemgået MEKINFDEL ANG i Oksbøl og ved Jægerkorpset få uger forinden, og planens grundide lå som udgangspunkt klar i mit hoved, men alligevel læste jeg op, og gjorde en befaling klar, hvori de mest almindelige detaljer omkring et angreb var gjort.
Onsdag den 16. december var så dagen, hvor jeg sammen med to kollegaer skulle en tur til Køge, og angribe en bondegård. Vi snakkede principperne for et klassisk angreb igennem, og følte os egentligt alle klar. Som en naturlig ting ved eksamen, blev der også udvekslet røver historier om hvem der havde klaret sig godt, hvem skidt, hvorfor, o.l. Da vi ankom til parkeringspladsen blev vi enige om at kigge os rundt i området, officielt med den forklaring, at vi gerne ville kunne finde det sted hvor kompagnichefen (KC) udgav sin befaling, men på samme tid kunne man jo se terrænet. Efter vi havde fundet KC spurgte jeg om vi måtte gå rundt i terrænet. Det var der tilsyneladende ikke noget til hinder for, så hurtigt fik jeg, sammen med en kollega, dannet mig et overblik over området og terrænet. Vi kendte ligeledes opgaven, nemlig et angreb, så tilbage var kun de specifikke detaljer fra KC side.
Da klokken endelig slog 1015, og KC skulle give mig en befaling, foregik det meget afslappet, ganske som på taktisk udrykning – noget der kom som en overraskelse for mig. Punkt 1 og 2 blev givet formelt, men KC manøvreplan var designet således vi skulle kunne forestå den så nemt som muligt. KC spurgte om jeg havde nogle spørgsmål, eller om jeg havde nogle foreslag til forbedringer, og slap mig efterfølgende fri til 60 minutters recce og forberedelse af befalingen.
Da jeg havde set terrænet an, bevægede jeg mig kort rundt til de 3 gruppe stillinger jeg havde tænkt mig indledningsvis. Kort efter viste de sig at være hensigtsmæssige med et par rettelser, og reelt set havde jeg planen i hovedet. Opgave-tid-situation-muligheder = OPTISIMU maskinen havde kørt fra vi kom ud i terrænet, og efter at jeg havde valgt angrebsretning og reorganisering, kunne jeg finde mig en lille lund, hvor jeg var i ly for sneen, og skrive min befaling.
Efter ca. 45 minutter var jeg tilfreds, og gik ned til området foran målet, hvor befalingen skulle gives. Her kunne man bygge terræn bord, eller vha. af white board, tegne et terræn bord. Jeg valgte først nævnte. 15 minutter til at bygge terrænbordet var passende, også var tiden gået. Mens lærer og censor voterede om den af mine kollegaer som havde været på umiddelbart før mig, tænkte jeg befalingen igennem, sørgede for terræn bordet var let forståeligt, og at min plan hang sammen.

Det gjorde den, og efter ca. 20 minutter med punkt 1, 2 og 3, kunne jeg sige; ”Befaling Slut”.
Lærer og censor valgte at stille mig en række spørgsmål, blandt andet hvad jeg ville gøre, hvis en af grupperne fik en såret i angrebets storm fase. Det krævede ikke en videre militær ekspert at svare, ej heller på de andre spørgsmål som læreren kom med.
Efter en kort votering var dommen klar, et 4-tal, men ingen tilbagemelding, hvilket tilsyneladende ikke måtte blive givet.
Efter som taktik ikke er mit stærkeste fag, og flere havde fået dumpe karakter var jeg fint tilfreds med det som i gamle dage hed et 7 tal, og kombineret med at eksamen nu var slut, udsigten til øl med drengene om aftenen og titlen som GRO1 mand, gik jeg fra Køge med et smil på læben.

Så er der kun tilbage at læse, arbejde, lære og være klar til næste gang, hvor MEKINF DEL er et afsluttet kapitel, og befalingen i stedet skal være på kompagni niveau – den tid den glæde, og indtil videre er det jo gået ganske fornuftigt.