Vi har stået overfor en bred vifte af faglige udfordringer, blandt andet i fagene ledelse og taktik, som er de to fag, der vægtes højest ud af de fem fag, som udgør eksamenerne inden vi, for de fleste kadetters vedkommende, kan udnævnes fra sekondløjtnanter til løjtnanter af linjen. I tilgift er vores kompetencer i et fysisk og mentalt stresset miljø blevet udfordret og testet ved det netop afviklede Patruljekursus for kadetter.

Eksamenerne som markerer afslutningen på grundofficersuddannelse del 1 (GRO-1) modulet og avanceringen i rang, består i kronologisk rækkefølge af en idrætseksamen eller rettere en terrænsportseksamen, samt eksamener i fagene taktik, ledelse og engelsk.

Eksamen i faget idræt blev afviklet tidligere på året, imens vejret endnu var til vores fordel, hvis man altså tænker i tørre sko og ikke alt for stivfrosne fingre. Til trods for det var der som altid enkelte kadetter, der i et presset øjeblik lod sig drage af skovens våde søer og moser – en egenskab som ifølge faggruppe idræt kendetegner kadetter til terrænsportseksamen...

”Taktikeksamen er den flittige kadets fest”

I den tungtvejende del af GRO-1 fagene ligger faget taktik, der blev afviklet dels som en mundtlig og dels med en skriftlig eksamination. Eksamen blev for både hold Alfa og hold Bravo gennemført umiddelbart efter offensivt kursus ved Hærens Kampskole (HKS) og før patruljekursus for kadetter. Selve eksaminationen gennemførtes i et terræn efter nærmere ordre, og kadetten modtog her en mundtlig befaling fra foresatte myndighed, hvorefter vi havde en time til at gennemføre taktiske overvejelser og udforme en mundtlig befaling for opgavens løsning, som derpå skulle gengives til censor og lærer.

Faget taktik vægtes selvsagt højt på officersskolen og den velforberedte kadet havde udnyttet tiden grundigt til forberedelse i pensum indenfor både defensive og offensive operationer, hvilket for de flestes vedkommende også blev belønnet med karakterer i den rigtig positive ende. Enkelte uheldige ramtes dog af et øjebliks svaghed og valgte at gennemføre det man internt refererer til som ”frikadellens flugt over plankeværket” – så de måtte reeksamineres.

Den skriftlige del af taktik var i år en kombination af et essay indenfor forståelsen af taktiske begreber, en udfordring af kadettens paratviden via multiple choice spørgsmål samt en stregtegning, hvorpå vi skulle anføre taktiske overvejelser og slutteligt give en skriftlig fempunktsbefaling.

Efter idrætseksamen, offensivt kursus i form af HKS-03 og mundtlig og skriftlig eksamen i taktik, bød den senere del af eksamensperioden på lige dele chokvirkninger efter patruljekursus for kadetter og eksamensnervøsitet. Planlægningsmæssigt faldt det sådan ud, at søskendeholdene Anker Alfa og Anker Bravo måtte afvikle kursus hhv. lige før og lige midt i eksamensperioderne. Dette skulle i øvrigt, med fordel, bidrage til at kadetten præsterer sin øjebliksviden og ikke forbereder sig unødigt i en længere periode.

Så med to ugers jægeromskoling i baggagen, der havde fokus på udvikling af kadettens kompetencer indenfor områderne preshåndtering, detaljeplanlægning og kaosledelse, kunne særligt heldige kadetter stille til mundtlig eksamen i fagene ledelse eller statskundskab tidligt mandag morgen.

For mit eget vedkommende bød weekenden efter et langt men meget givende kursus, som i øvrigt sluttede med et brag af en slutøvelse med Hunter Force, hundepatruljer og C-130 air lift, primært på restitution og sekundært eller nok nærmere tertiært på eksamensforberedelse. Med andre ord var der ikke meget af det mentale eller fysiske beredskab, som blev prioriteret til fordel for eksamen mandagen efter.

Den umiddelbare udfordring til trods har niveauet indenfor begge fag generelt været højt, hvorimod tilslutningen til faggruppe idræts frivillige julecirkeltræning har været knap så høj.

Selve eksaminationerne i ledelse og statskundskab tog begge udgangspunkt i synopsis som vi havde udarbejdet i læsehold under vejledning af de individuelle lærere. I faget ledelse tog synopsen for de flestes vedkommende udgangspunkt i empirisk materiale i form af cases fra den operative struktur, som jo indenfor en mindre årerække skal afløse som vores nye hverdag.

Igennem en analyse af casen præsenterede kadetterne deres viden indenfor pensum og demonstrerede, hvordan man så teorierne gjort operationelle.

”Jeg havde en forventning om at censor ville bore meget dybt i teorierne og forventede, at jeg kunne huske hele pensum – det gjorde han så også, men det var fedt at lærer og censor samtidig var så interesserede i, hvordan man ville omsætte sin teori til handling.”

Indledningsvis gav den enkelte kadet en kort fremlæggelse ud fra sin synopsis og blev derefter eksamineret i de relevante dele af pensum. Når man efter godt 20 minutter havde gennemført dette, sluttede eksaminationen med en votering mellem censor og lærer, og der blev givet en karakter ud fra 12-skalaen.

Personligt havde jeg høje forventninger til mig selv i ledelse. Jeg startede dog både halvsvedende og stammende på min fremlæggelse. Forinden havde jeg chokeret set den ellers rimeligt teoretisk velbevandrede del af min klasse få markant laverer karaktere end jeg havde forstillet mig. Det var derfor med en skjorte der var mere end normalt stram i halsen og med en M/69 jakke som føltes som en dobbelt fiberpels, at jeg fik mit game-face på og gik i gang med min præsentation. I virkeligheden, eller det måtte jeg i hvert fald bilde mig selv ind, var det sekundært hvad mine kollegaer havde opnået. Tilfredsstillelsen af min egen faglige stolthed var motivation nok i sig selv til, at jeg ville give den en skalle. Heldigvis var det da også med et smil på læben, at censor og lærer overrakte mig min karakter som lå i den gode ende af 12-skalaen, så jeg kunne forlade lokalet med lige dele selvtilfredshed og overraskelse.

Eksamen i statskundskab lignede meget eksamen i ledelse, og tog således også udgangspunkt i en synopsis. De fleste læsehold havde valgt at skrive indenfor området international politik og blev eksamineret i deres analyser og forståelse af pensum. Også her blev givet en kort tilbagemelding og en karakter ud fra 12-skalaen.

Desværre levede min egen præstation ikke helt op til mine egne forventninger og jeg måtte skuffet lægge øre til et 7-tal i faget. På Hærens Officersskole er ens klassekammerater på en måde både en blanding af gode venner og studiekammerater, men også konkurrenter især i forbindelse med f.eks. regimentsvalget og valg af praktikpladser. Den individuelle præstation indenfor de enkelte fag kan derfor have en del at sige, også selvom det der blot kræves er, at man består sine eksamener for at starte på GRO-2 og klarer kurser tilfredsstillende. Men når man måler sig med hinanden i klasserne, eller diskuterer præferencer i forhold til valg af kommende tjenestested, så dukker eksamenskaraktererne alligevel op – ønsker to kadetter f.eks. den samme ene plads ved et kamptropregiment, er den generelle opfattelse, at pladsen skal tilfalde den kadet, som har scoret den højeste karakter indenfor faget taktik. Så lidt betyder det jo alligevel, selvom man kan være nok så tilfreds med sit 7-tal.

Engelskeksamen gennemførtes ligesom taktik både skriftligt og mundtligt. Skriftligt tog eksamen dog ikke udgangspunkt i hverken befalinger eller stregtegninger, men i en oversættelse af en dansk tekst, med henblik på at teste kadettens evne til at gengive betydning og indhold fra dansk til engelsk. I den forbindelse lagde man fra faggruppe sprog vægt på, at kadetten havde styr på den grammatiske tyngde i faget, samt undlod at oversætte ord for ord, men formåede at kigge holistisk på teksten og oversætte med rette kontekst, så den oprindelige teksts udtryk bevaredes.

Mundtligt lagde man især vægt på kadettens evne til at føre og styre en samtale på fremmedsproget samt kadettens ordforråd og niveau af talefærdighed. Eksamen gennemførtes på baggrund af en ikke kendt tekst og gennemførtes som en dialog imellem kadet og lærer.

Med forhåbentligt veloverståede eksamener kan man som Ankerkadet nyde udnævnelsen til løjtnant, og mentalt forberede sig på juleferie, hvor de mest markante stressorer vil være gaveindkøb og middag med svigerfamilien. Efter juleferien ser jeg personligt meget frem til at vise, hvad jeg dur til i den efterfølgende praktikperiode udenfor vores beskyttede gule osteklokke. Personligt ser jeg frem til igen at have med personel at gøre efter halvandet år, hvor den eneste man reelt har skullet udøve ledelse overfor har været sig selv. Forhåbentligt uden at lave en ”frikadellens flugt over plankeværket”. Det bliver alle tiders!