Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Hærens Officersskole
Forsvarets logo
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Et lynkursus i viden om reserveofficersuddannelsen 
De første spæde erfaringer er gjort med den nye reserveofficersuddannelse, en uddannelse der kan være et springbræt til den grundlæggende officersuddannelse på Hærens Officersskole……
03-12-2009 - kl. 13:45
Af løjtnantselev Simon Guldbrand

Hvem? Hvor? Hvordan?

Som mange ting her i livet, endte jeg på denne her uddannelse ved et tilfælde. Jeg sluttede ved Livgarden starten af 2008 og røg egentlig ud i det civile bagefter.
Efter et stykke tid som civil, så jeg en annonce om at blive flyveleder ved Forsvaret, og tog til optagelsesprøverne. Det gik udmærket i starten og var på et par prøvelser i Sverige, men faldt fra rimelig tidligt. Ikke lang tid efter blev jeg ringet op og spurgte om ikke reserveofficer i flyvevåbnet (FLV) ville være noget for mig. Træt af at lægge mursten, tog jeg til optagelsesprøve og kom ind. Jeg fik dog at vide, at jeg måske ville blive slået sammen med et hold fra Hæren (HRN).
Det der så i virkeligheden skete var, at jeg på indkaldelsesdagen, d. 2. FEB 2009, finder ud af, at der slet ikke var noget hold fra FLV, så jeg var nu blevet forflyttet til HRN og skulle i gang med en komprimeret værnepligt, da det ikke var alle på holdet, der før havde været inde…
Som tiden gik, blev jeg klar over, at jeg var kommet i den rigtige ”kasse” ved HRN, og de to første mdr. var relativt hurtigt overstået med repetition af det tidligere lærte.

Løjtnantsskolen i OksbølDen næste del i vores uddannelse var den defensive del af sergent uddannelsen minus våbenkurser og offensive taktikker, så som hængsel og indbrud. Denne del var den første reelle nye læring for mit vedkomne, og det var rigtig ”fedt” at komme rigtigt i gang.
På sergentskolen havde vi nogle rigtig kompetente lærere, der fik givet os en god almen sergentuddannelse, hvor vi dog hele tiden havde målet med uddannelsen for øje, nemlig vores kommende virke som delingsfører (DF) for en deling (DEL) under Hærens basisuddannelse (HBU). I det hele taget er forløbet på Hærens Sergentskole (HSGS) meget lig, den uddannelse som officersaspiranterne (OFASP) gennemgår, og man kan springe fra den ene ”linje” til den anden efter endt tid på HSGS. Dette gælder dog for kun for august hold, da februar holdene ikke har et sidekørende OFASP hold.

Løjtnantseleverne S. Guldbrand og C.B. HosbondI skrivende stund sidder jeg med 2 timer til min første eksamen, nemlig i faget idræt. Vores forløb har indtil videre været meget givende, og jeg føler jeg har udviklet mig rigtig meget. Da vi i forbindelse med vores praktik var ude som sergent ved tjenestestederne, tænkte jeg, at det ville blive en kæmpe opgave at skulle løse. Selvom jeg har svært ved at være præcis, kan jeg konkludere, at jeg har lært meget, og jeg føler mig rigtig godt rustet til det kommende delingsfører virke.
Selvfølgelig kan jeg da sige, at jeg nu er uddannet skydeleder, faglærer i CBRN, brand, miljø og redning og andre kompetence felter, men det er de ”bløde” fag som ledelse, der har givet mig et gevaldigt løft. På den måde mener jeg, at løjtnantsskolen har gjort et særdeles godt stykke arbejde med, ikke blot at gøre målet målbart, men samtidigt at holde slutmålet med vores uddannelse for øje.

Hvad kan man bruge en reserveofficer til nu og her, og hvad kan de bruges til i længden?
Som officer af reserven kan vi fungere som DF i en HBU DEL. Når vi er færdige med vores to HBU hold, og har fået vores efteruddannelse viser kalenderen 31 JAN 2011, og vores kontrakt udløbet. Vi kan, højst sandsynligt, vælge ét af følgende scenarier: At stoppe vores militære karriere og sige ”tak for nu” og bruge de vundne erfaringer i ledelse i det civile liv. En anden mulighed kunne være at forblive i Forsvaret, som en del af reserven, og forrette tjeneste nogle uger om året, og løbende videreuddannes  op niveauet;  Oberstløjtnant af reserven.
Den tredje mulighed, som er den mulighed jeg har valgt, er efter endt forløb at søge en grundlæggende Officersuddannelse (GRO) på Hærens Officersskole (HO) for at blive i systemet.
Som det ser ud nu, er der ikke mulighed for at blive udsendt som reserveofficer (RESOF) , men det vil muligvis komme med tiden!

Er uddannelsen så ”noget værd”?

”JA”! Jeg mener, at denne uddannelse aldrig vil være spildt på nogen. De folk, der kommer lige fra ”gaden” og vil videre i en civil karriere efterfølgende, får en uddannelse- og ledelseskompetence, som er svær at få andre steder. For folk som vil videre på en grundlæggende Officersuddannelse på Hærens Officersskole, giver det alt andet lige en stor fordel at have gennemført en uddannelse som RESOF. Og for en som mig, der ikke var sikker på, om jeg ville gøre karriere i Forsvaret, har uddannelsen været det, der overbeviste mig.