Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Hærens Officersskole
Forsvarets logo
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Grenadier 2010 
Kadethold fra Hærens Officersskole vandt infanterikonkurrencen GRENADIER i Østrig.
13-07-2010 - kl. 11:55
Premierløjtnant Morten K. Carl, Læssøe 2
I uge 25 drog tre hold fra Hærens Officersskole af sted, for at deltage i den årlige infanterikonkurrence GRENADIER. Konkurrencen slår sine folder i det bjergrige og flotte Østrig, i en periode over 4 dage. Med 35 hold bestående af 3 deltagere på hvert hold, var der lagt i ovnen til en god udfordring for skolens unge kadetter.

Et velfortjent hvil efter at have marcheret til toppen af bjerget på Edelweiss marchen

Alt var sørget for på forhånd, så det eneste vi skulle koncentrere os om var at skyde den af til konkurrencen og ellers hygge, når tiden var til det.

Første dag var Escape and Evasion. Holdende blev taget til fange, efterfølgende sluppet fri og skulle derfra hurtigst muligt fra pkt A – B. Ved slut svare på spørgsmål som berørte selve tilfangetagelsen. Hvor god havde den enkelte været til at observere antal personer, våben, kortmateriale opfange evt. vitale oplysninger, som var lokket ud af fangevogteren.

En mindre flod krydses under opgavemarchen

Dag nr. to startede kl. 0500 med den berømte/berygtede Edelweiss march. En march udført af de tyske og østrigske alpejægere, som en del af deres optagelse. Ret simpelt, gå op på toppen af bjerget, find den berømte Edelweiss blomst, der gror over trægrænsen og ned igen.  Dem der har set Band of Brothers husker måske scenen hvor Blithe og Winthers støder på en død Alpejæger med Edelweiss blomsten i sin uniform. Nå tilbage til 2010, vi skulle op på toppen af bjerget og ned igen for derefter at starte på et kombineret o-løb/march med indlagte opgaver. Alt fra førstehjælp til punktorientering stod på menuen. De fleste havde ømme ben efter den dag var gået!

Tredje dagen var mere i den rolige ende. En masse forskellige opgaver på stedet, primært små taktiske opgaver i form af checkpoint, Eskorte af militærpoliti med farlig gerningsmand som udviklede sig til et baghold. Kreativiteten fejlede ikke noget, hverken fra deltagere eller arrangørers side.

På vej mod toppen under Edelweiss marchen

Fjerde dagen stod i skydningens tegn. Her rundede vi konkurrencer i alt fra pistol, riffel, maskingevær, Dysekanon og finskytte riffel. Dette var samtidig den sidste dag for konkurrencen og hvordan gik det så egentlig for de kære kadetter fra Hærens Officersskole? Beskedent kan jeg nævne, at et hold tog 6. pladsen, et andet hold tog 2. pladsen og det sidste hold rundede af med 1. pladsen. Derudover var det vindende hold også det hurtigste nogensinde på bjergmarchen! Alt i alt en veltilfreds samling kadetter, der vendte snuden mod Danmark!