Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Hærens Officersskole
Forsvarets logo
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Ikke helt almindelig engelsk undervisning 
I en moderne verden, hvor hverdagen suppleres med computerteknologi i alle afskygninger, hvor militæret taler om fremtidens kampplads – ja der står kadetter på Hærens Officersskole, med plastkrus og snor, og taler i ”dåse telefon” i undervisningen.
05-07-2010 - kl. 07:00
Af kadet løjtnant P. Minet, Læssøe 3
Ikke helt almindelig engelskundervisning

I det vante og nogle gange traditionelle undervisningsmiljø på Hærens Officersskole, med stuk, loftsmalerier og heraldik, støder man oftere og oftere på nyskabelse. Det var dog ikke tilfældet i dag!

Hvad sagde han??

Vi havde engelsk og emnet hed ”voice procedures” – herunder radiokommunikation. Vanligt forestås noget af undervisningen eller supplementer hertil af en af kadetterne, hvilket også var tilfældet i dag.
Således blev klassen delt i to: den ene del som ”sender” den anden ”reciever”; og nu gik det løs!

Primitivt, men det virker da

Med en iver som kun svagt kan erindres fra dengang man legede røvere og soldater hjemme på vejen, blev der fremstillet ”telefoner” i de udpegede ”sender-reciever” makkerpar, og herefter skulle der kommunikeres. Med opgave-ark i hånden stod halvdelen af klassen næsten flade af grin over, hvor svært det kan være at kommunikere når signalfobindelser og materiel ikke er up to date. Endnu en hel almindelig, anderledes dag, på Hærens Officersskole. Og nej, jeg sagde ikke: ”On a quest to find your tactics monkey!”