20-08-2010 - kl. 08:15
Af kadet J.S. Jacobsen, Storrud 1
HOKA er Hærens Officersskoles Kadetforening. HOKA tilbyder dig et socialt pusterum fa kadettens travle hverdag. HOKA står som en ankermand for planlægningen af slottets baller, feste og mange af de øvrige sociale arrangementer, der foregår i løbet af kadettens tid på slottet.
Først og fremmest vil jeg på vegne af HOKA byde hold ANKER velkommen. I skal nu til at begynde på en ny del af jeres karriere, der ligger langt fra livet i kender, hvad enten det er regimentslivet eller kasernelivet på Sergentskolen i Sønderborg.
HOKA er en forening for kadetter, af kadetter og for det meste for kadetter. HOKA, og dermed dig som kommende kadet, bærer en stor del af ansvaret for opretholdelsen af traditionerne og meget af det sociale liv på skolen. Hertil hører også den dannelse som forventes af en officer, de formes og afprøves gennem danseundervisning, sommerfest, kadetstævner og ikke mindst slottets baller.
HOKA kan ikke nævnes uden samtidig at nævne Kadetkælderen, som HOKA har et tæt samarbejde med. Kælderen – HO’s messe – danner ramme om mange af HOKA’s arrangementer og andre sociale begivenheder her på slottet. Disse vil kælderen selv præsentere i velkomstbladet.
Når I begynder på skolen vil i stifte jeres første bekendtskab med HOKA allerede i introugen. I denne uge vil I fra start lære hinanden og ældre KT at kende. Den 27. november vil I opleve jeres første bal på slottet, hvor I vil være æresgæster for at byde jer velkommen til slottet. Ballerne er en storslået oplevelse, og det giver jer et godt billede af HOKA’s arbejde, da velkomstballet er noget af det mest omfangsrige HOKA beskæftiger sig med. Her få man mulighed for at nyde slottet på en anden måde end i det daglige. Og at danse lanciers i Riddersalen er en helt speciel oplevelse I kan se frem til. Aftenen byder også på mere dans til mere moderne musik, farverig underholdning og festen fortsætter (for de fleste) selvfølgelig i kælderen. Dette og mange flere arrangementer, store som små, er hvad HOKA kan byde på. Men for at alt dette kan lade sig gøre, kræves der en masse hårdt frivilligt arbejde, og dem der skal udføre det er klassernes HOKA repræsentant.
At være HOKA-medlem vil indebære en del frivilligt arbejde, planlægningsopgaver og en god mængde kreativitet og godt humør for at få tingene til at hænge sammen. Så hvis du har gå-på-modet og viljen til at skabe rammerne for et godt socialt liv for dig selv og dine medstuderende, så er det HOKA du skal melde dig ind i. Til gengæld for det hårde arbejde afholdes diverse arrangementer for alle HOKA repræsentanter. Under de gratis arrangementer med gode oplevelser hører blandt andet en ganske glimrende julefrokost. Når det så er sagt, så er et arbejde i HOKA ikke det samme som at sælge sin sjæl til djævelen. Vi er altid glade for den hjælp du gider at give - også selvom du ikke er HOKA repræsentant.
HOKA har i de seneste år gennemgået en rivende udvikling og vi har, for nu selv at sige det, fået opbygget en god struktur og arbejdsgang i foreningen. Vi håber i HOKA, at flere af jer har mod på at deltage og forsætte i HOKA’s udvikling. Såfremt i vil læse nærmere om HOKA, se billeder fra et bal eller lignende, kan i gå ind på . Vi ser frem til at I starter, og at vi i HOKA får nye friske medlemmer med en masse god input. Har I spørgsmål om HOKA, eller andet af enhver at må I endelig kontakte andre medlemmer af HOKA, formanden eller undertegnede.