Norsk officer født 28/6 1792 ved Frederiksværn i Norge. Tog officerseksamen som 14-årig, blev premierløjtnant som 16-årig i det telemarske regiment efter at have udmærket sig i felttoget 1808 mod Sverige.

Han gik, som Olaf Rye, i Preusisk tjeneste, og deltog under feldmarschall Blücher, i felttoget 1815 mod Napoleon.
Da felttoget sluttede ved Waterloo, gik han i dansk tjeneste og indtrådte i det 3. Jydske regiment (Arveprinsens).

I 1842, ved indførelsen af den nye hærordning, blev han bataljonskommandør og regimentet skiftede navn til 6. Linie Infanteri-Bataillon.

Han udnævntes til oberst 1848, og kort tid efter til generalmajor på grund af sin glimrende hærføring ved Bov og Slesvig. Han udmærkede sig adskillige gange på Sundeved 1848-49.

I slaget ved Kolding kommanderede han den venstre fløj, og under udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849, rykkede hans 3. brigade ligeledes frem på venstre fløj.

Da det 3. felttog startede 16/7 1850, havde han kommandoen over 12.000 mand der lå på Als, og rykkede derfra med sin styrke til egnen nord for Flensborg, hvor hans styrker samledes med hovedstyrken.

Han førte 25. juli en division ved Isted og blev dødelig såret i hovedet af en kugle og sank af hesten, mens han personlig forsøgte at standse indbruddet ved Øvre Stolk.
Han førtes til Flensborg, hvor han døde dagen efter, og også begravedes.

Copyright til tekst og billeder: Erik Rønnebech, www.roennebech.dk