Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Hærens Operative Kommando
Forsvaret
25. juli 2014

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
 

ISAF 17 Logo
   

DANCON ISAF 17 – Det Danske Kontingent ved Regional Command South-West i Helmand-provinsen, Afghanistan

 

Februar 2014 – August 2014
   


DANCON RC(SW) Hold 17 opstilles af 1 Logistikbataljon ved Trænregimentet (TTR), og består – ud over soldater fra TTR – af soldater fra Jydske Dragonregiment (JDR), Telegrafregimentet (TGR) og Ingeniørregimentet (IGR). 

På DANCON RC(SW) Hold 17 indgår der bl.a. kampvogne, sikringseskorte-enheder, Hærens Kamp og Ildstøttecenter (HEC), ingeniørsoldater, ammunitionsryddere, sanitetsenheder, logistikenheder, militærpoliti, stabsbidrag til den britiske Maneuver Group og staben for DANCON ISAF 17 samt diverse specialister.

”Jeg har kommandoen”


Soldater fra Hold 16 og Hold 17 trådt i Camp Viking

Soldater fra Hold 16 og Hold 17 trådt i Camp Viking, februar 2014.

Læs mere om DANCON ISAF 17 nederst på siden.


Historisk baggrund

Da russerne forlod Afghanistan efter deres årelange invasion, blev landet efterladt i et institutionelt vakuum, som Taliban udnyttede til at overtage magten. Deres ekstreme fortolkning af den islamiske lovgivning forbød musik, billeder, tv, sport og anden social fornøjelse og indførte hård, arbitrær afstraffelse. Eksempelvis var amputation en accepteret form for afstraffelse for berigelsesforbrydelser, ligesom offentlige henrettelser ofte kunne ses på Kabul fodboldstadium. Kvinder blev stort set frataget en hver form for rettigheder; bl.a. måtte de ikke optræde offentligt eller være beskæftiget uden for hjemmet.

Osama bin Laden og hans al-Qaeda terrororganisation, som ved en tidligere lejlighed var blevet inviteret til at opholde sig i Afghanistan, allierede sig med Taliban. Han fik lov til at opføre træningslejre i landet uden Talibans indblanden.

11. september 2001 blev USA angrebet, og 20. september fastslog USA, at Osama bin Laden stod bag disse angreb. Amerikanerne fremførte herefter et ultimatum til Taliban:

  1. Udlevér alle al-Qaeda ledere til USA
  2. Frigiv alle tilbageholdte og fængslede udlændinge
  3. Luk alle terrorist træningslejre
  4. Udlevér alle terrorister og deres tilhængere
  5. Giv USA fuld adgang til træningslejrene
Taliban afslog det amerikanske ultimatum, og som følge heraf indledte amerikanske og britiske styrker den militære aktion ved at bombe Taliban styrkerne og al-Qaeda trænings-lejrene.

Den amerikansk ledede koalition under navnet ”Operation Enduring Freedom” var en realitet.


NATOs internationale sikkerhedsassisterende styrke – International Security Assis-stance Force (ISAF) i Afghanistan.

ISAF blev etableret som resultat af Bonn-konferencen i december 2001. Afghanske oppo-sitionsledere, der deltog i konferencen, begyndte processen med at genskabe deres land ved at etablere en ny regeringsstruktur, kaldet Afghan Transitional Authority – altså en overgangsregering. Konceptet omkring den FN-mandaterede internationale styrke til at assistere den nyligt etablerede overgangsregering blev også skabt under konferencen med det formål at skabe et sikkert område i og omkring Kabul og støtte genopbygningen af Afghanistan.

Dette banede vejen for etableringen af et tresidet partnerskab mellem den afghanske overgangsregering, FN’s mission i Afghanistan (UNAMA) og ISAF.

Den 11. august 2003 overtog NATO ansvaret for ledelsen af ISAF, som ellers var gået på skift mellem de større NATO nationer hver sjette måned. Dermed var et af de største pro-blemer med ISAF løst, nemlig at tilvejebringe en chef og et hovedkvarter til at udføre den kontinuerlige kommando, koordination og planlægning for styrken.

At NATO dermed indsatte et fast hovedkvarter med løbende udskiftning på alle poster gjorde det muligt for de mindre NATO-lande, at bidrage med enkeltpersoner og dermed spille en væsentlig rolle i et multinationalt hovedkvarter.

ISAFs mandat var indledningsvist indskrænket til at skabe sikkerhed i og omkring Kabul. I oktober 2003 udvidede FN ISAFs mandat til at indbefatte hele Afghanistan (FN sikker-hedsrådsresolution nr. 1510) og skabte dermed grundlaget for missionen over alt i Afgha-nistan.

Udvidelsen af ISAF missionen skete gradvist over de kommende år startende mod nord med Stage 1. Efter Stage 2 i vest indledte NATO operationer i syd, hvor de 31. juli overtog ansvaret for regionen fra den amerikansk ledede koalition. Helmand-provinsen befinder sig i denne region og er dermed en del af Stage 3 udvidelsen.

ISAF opererer under et fredsskabende mandat i henhold til FN-pagtens kapitel VII, og FN’s Sikkerhedsråd har vedtaget otte resolutioner om ISAF.

ISAF består af soldater fra i alt 50 lande – herunder alle 28 NATO-lande. Den samlede internationale styrke er ca. 34.000 soldater (pr. 31. januar 2014). Det er NATOs første ”Out-of-area” operation, hvilket betyder, at det er første gang, NATO opererer udenfor det umiddelbare ansvarsområde omkring Nordatlanten.


ISAFs opgave i dag
”Til støtte for den afghanske regering gennemfører ISAF operationer i Afghanistan for at reducere oprørsstyrkernes kompetencer, kapaciteter og vilje til at kæmpe, støtte opbyg-ningen af kapaciteter og kompetencer i de afghanske sikkerhedsstyrker (ANSF) samt fremme forbedringer i regeringsførelse og socioøkonomisk udvikling mhp. at tilvejebringe et sikkert miljø for vedvarende stabilitet, som er mærkbart for befolkningen.” (Oversat fra ISAF hjemmeside)

ISAF løser opgaven inden for tre overordnede funktioner; sikkerhed, genopbygning og ud-vikling samt regeringsførelse.

Sikkerhed. I overensstemmelse med alle relevante FN Sikkerhedsrådsresolutioner er hovedopgaven for ISAF at assistere den afghanske regering i etableringen af et sikkert og stabilt Afghanistan. For at opnå dette gennemfører ISAF styrkerne sikkerheds- og stabiliseringsoperationer i hele Afghanistan sammen med de afghanske sikkerhedsstyr-ker og er direkte involveret i udviklingen af de afghanske sikkerhedsstyrker ved at udru-ste dem og gennemføre mentorvirke, træning og uddannelse.

Genopbygning og udvikling. Gennem sine Provincial Reconstruction Teams støtter ISAF genopbygningen og udviklingen i Afghanistan ved at sikre områder, hvori genopbygningsarbejde udføres af andre nationale og internationale organisationer. Hvor det er hensigtsmæssigt – og i tæt samarbejde med repræsentanter fra den afghanske regering og UNAMA – udøver ISAF også praktisk støtte til genopbygnings- og udviklingsprojekterne, ligesom der ydes støtte til den humanitære indsats, der gennemføres af afghanske organisationer, internationale organisationer og Non-Governmental Organisations.

Regeringsførelse. Gennem Provincial Reconstruction Teams hjælper ISAF den afghanske regering med at styrke det institutionelle niveau, der er nødvendigt for at udvikle re-geringsførelsen og retssikkerheden og forbedre befolkningens rettigheder. Hovedopgaven for Provincial Reconstruction Teams i forhold til udvikling af regeringsførelsen ind-befatter kapacitetsopbygning, støtte til regeringsudviklingen og aktiviteter, der fremmer den afghanske regerings evne til at modnes.


Den danske hær
Hæren er i Afghanistan for at deltage udviklingen af sikkerhedsfunktionerne, mens Rigspo-litiet og Udenrigsministeriet også arbejder indenfor de to andre funktioner. Helt overordnet er hensigten med den danske indsats i Afghanistan at:
  • sikre Danmark, danskerne og den danske levevis ved at løse problemerne, inden de kommer til Danmark,
  • sørge for, at Afghanistan ikke igen bliver fristed for internationale terrororganisationer og
  • bidrage til udviklingen af Afghanistan, den afghanske regering og de afghanske sikkerhedsstyrker.
Alt sammen for at skabe forudsætningerne for, at Afghanerne kan klare sig selv, varetage egen sikkerhed og udøve god regeringsførelse.


Organisation

HQ ISAF
Det overordnede politiske fire-stjernede hovedkvarter. Danmark deltager med en brigade-general, der har ansvar for udvikling af de afghanske sikkerhedsstyrker, samt få stabsoffi-cerer.

HQ ISAF Joint Command
Det operative trestjernede hovedkvarter. Også her er Danmark repræsenteret med stabs-officerer på nøgleposter.

NATO Training Mission in Afghanistan (NTM-A)
Det ANSF uddannelses- og opbygningsansvarlige trestjernede hovedkvarter.

Alle ovenstående hovedkvarterer er beliggende i hovedstaden Kabul.

På det taktiske niveau er ISAF organiseret i seks regionskommandoer (Regional Com-mands (RC)), hvoraf fire er sammenfaldende med de fire faser i operationen (STAGE 1 – 4). Hver af disse kommandoer er ansvarlige for den fulde opgaveløsning inden for alle tre funktioner i de respektive regioner.

Regional Command North – RC(N)
Styrken har hovedkvarter i Mazar-e-Sharif og ledes af Tyskland.

Regional Command West – RC(W)
Styrken har hovedkvarter i Herat og ledes af Italien.

Regional Command Capital – RC(C)
Styrken har hovedkvarter i Kabul og ledes af Tyrkiet.

Regional Command South – RC(S)
Styrken har hovedkvarter i Kandahar og ledes af US gennem U.S. Army.

Regional Command South West - RC (SW)
Styrken har hovedkvarter i Camp Leatherneck, Helmand og ledes af US gennem U.S. Ma-rine Corps.

Regional Command East – RC(E)
Styrken har hovedkvarter i Bagram og ledes af US gennem U.S. Army.
 

Danske styrker i ISAF

Danske styrker i Afghanistan februar 2014
DANCON/ISAF, hold 16
Ca. 230 soldater.
Kandahar Air Field Ca. 20 soldater, primært fra Flyvevåbnet
Kabul Ca. 50 stabsofficerer, soldater fra National Støtte Element, flyvevåbnet og ANAOA/UTAG
 I alt Ca. 300

Placering af danske styrker


Klik her for stor udgave 

De danske soldater indgår i ISAF-styrken
Styrken skal sikre en stabil udvikling sammen med Afghanistans regering. For at bidrage til sikkerheden i landet har Danmark siden januar 2002 haft soldater udstationeret under NATO-kommando. Udgangspunktet for de danske soldater var i begyndelsen hovedstaden Kabul, men i takt med udviklingen i Afghanistan, er det danske engagement blevet udvidet til andre dele af landet.
Styrken var bl.a. med til at sikre en succesfuld gennemførelse af parlamentsvalget i september 2005.

På et NATO møde i december 2005 blev det besluttet at udvide ISAF’s operationsområde i løbet af 2006 til også at omfatte den sydlige og østlige del af Afghanistan. Danmark støttede fra medio 2006 denne udvikling ved at udsende danske soldater - under ISAF-ledelse og britisk kommando - til Helmand-provinsen for at støtte udbredelsen af demokrati og sikkerhed i det sydlige Afghanistan.

Det danske bidrag til udviklingen i Afghanistan omfatter således i dag danske soldater i hovedstaden Kabul samt det sydlige Afghanistan.

Den 10. maj 2007 fremsatte udenrigsministeren et forslag til en folketingsbeslutning om styrkelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke. Forslaget blev ved-taget den 1. juni 2007. I folketingsbeslutningen står der:

”Den NATO-ledede ISAF-styrke har siden oktober 2006 bistået den afghanske regering med at varetage sikkerheden i hele Afghanistan, herunder gennem de såkaldte Provincial Reconstruction Teams (PRT), som er indsat i de fleste af Afghanistans provinser.

Styrkerne skal sikre udbredelsen af den afghanske centralregerings myndighed til hele Afghanistan, understøtte sikkerhedsreformarbejdet, herunder afvæbning og demobilisering af væbnede grupper med henblik på at reintegrere dem i det afghanske samfund, og bistå med at skabe sikre omgivelser, som kan bane vejen for genopbygningsindsatsen. Indsat-sen gennemføres i samvirke med nationale, regionale og lokale politiske, militære og religiøse ledere samt ved samarbejde og koordination med andre internationale organisationer.”

Den danske indsats i Afghanistan
I 2001 og 2002 var Jægerkorpset og Frømandskorpset indsat i den østlige del af Afghanistan i det, der blev betegnet Task Group Ferret.

Danmarks deltagelse i ISAF-styrken var de første år koncentreret om hovedstaden Kabul i den brigade, der hed Multinational Brigade Kabul.

I september 2002 kom der danske styrker til det britisk ledede PRT i Mazar-e-Sharif som svenskerne overtog ledelsen af i 2006. Det danske bidrag blev trukket tilbage i juni 2007.

Danmark bidrog også til det tysk ledede PRT i Feyzabad i perioden fra 2005 til august 2008. I slutningen af 2008 bidrog flyvevåbnet med et helikopterdetachement (Fennec) i Helmand. Det blev trukket hjem i december 2008.

Op til præsidentvalget i 2009 var Jægerkorpset i en periode indsat for at støtte den danske bataljonskampgruppe i Helmand.

Fra midten af juli til midten af oktober 2009 bemandede og ledede Danmark det britiske felthospital i Camp Bastion med ca. 100 personer (læger, sygeplejersker, sygepassere og andet sundhedsfagligt personel).

Danmark har i flere perioder bidraget med et Deployeble Communication Module indsat direkte under NATO i henholdsvis Kabul og Kandahar.

Fra hold 6 til 12 havde Danmark eget operationsområde med en bataljonskampgruppe.   

Kort

Klik her for stor udgave 


Danske soldater til Helmand
Den 2. februar 2006 besluttede Folketinget at udvide det danske bidrag til ISAF ved at øge det samlede danske bidrag i Afghanistan og indsætte op imod 290 soldater i Helmand-provinsen, hvor de kom under kommando af den britisk ledede Task Force Helmand.

Siden det første hold danske soldater blev indsat i foråret/sommeren 2006, har Danmark flere gange styrket den militære indsats i Afghanistan. På de to første hold var kampenheden en let opklaringseskadron, på Hold 3 var det en spejdereskadron, og fra Hold 4 var det et mekaniseret infanterikompagni og senere tillige en spejdereskadron og en kampvognsdeling.

På hold 5, 6 og 7 blev spejdereskadronen erstattet af et mekaniseret infanterikompagni. På hold 8, fra august 2009, blev et mekaniseret infanterikompagni (PMV M113, G 3) erstattet af en let opklaringseskadron.

Folketinget meddelte ved Beslutning 161 af 1. juni 2007 samtykke til, at det danske engagement blev udvidet til bataljonskampgruppe-størrelse. Dette skete i to tempi. I august med en forøgelse til ca. 400 mand og fra oktober 2007 til ca. 550 soldater.

Den 23. oktober 2007 blev der givet tilladelse til, at den danske styrke blev forstærket med en kampvognsdeling med kampvogn Leopard 2 A5. Kampvognsdelingen var klar til ind-sættelse i Helmand fra 17. november 2007.

På hold 9 udsendtes for første gang hærens nye infanterikampkøretøj (IKK). Infanteri-kampkøretøjet er bevæbnet med en 35 mm maskinkanon, hvilket giver en væsentlig forøgelse af ildkraften i kompagniet, mens den forøgede pansring yder en bedre beskyttelse af mandskabet.

Det danske styrkebidrag i de sydlige provinser var grundlæggende bygget op om den danske bataljonskampgruppe. Sammen med de to afghanske samarbejdsbataljoner benævntes styrken tilsammen Combined Force Nahr-e Saraj (North), der forkortes CF NES(N).

”Combined” udtrykker militært, at der er tale om en styrke sammensat af flere nationaliteter. Nahr-e Saraj er det geografiske område, som styrken befandt sig i.

Til at støtte samarbejdet mellem den danske bataljonskampgruppechef og de to afghanske samarbejdsbataljoner indgik der en kapacitetsopbygningsenhed.

CF NES(N) indgik i den britisk ledede Task Force Helmand. Task Force Helmand har sol-dater fra blandt andet Storbritannien, Danmark, USA, Estland og Bosnien-Herzegovina.

Den 11. februar 2012 overdrog Danmark formelt ansvaret for CF NES (N) til briterne, hvorefter Danmark således ikke længere har en operativ indsat bataljonskampgruppe .


Danskernes opgave fremadrettet, juni 2013

Det Danske Kontingent (DANCON)
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i december 2008 Afghanistan-strategien 2008 – 2012.

Se Forsvarsministeriets side med mere information vedrørende baggrunden for indsatsen i Afghanistan.

Strategien angiver målsætningen for den militære og civile indsats frem til udgangen af 2012. Strategien er i overensstemmelse med FNs resolutioner og den opbakning, det internationale samfund gav til den afghanske regerings plan for transition ved Kabul-konferencen i 2010. Planen angiver, hvordan den afghanske regering i samarbejde med det internationale samfund når frem til målet om at have det fulde sikkerhedsansvar ved udgangen af 2014.

Foruden den danske Afghanistan-strategi har partierne bag forhandlet den mere konkrete danske indsats i Helmand-planerne. Med Helmand-planen 2011-2012 står det klart, at Danmark fra februar 2012 indledte et fokusskifte fra en kamp- og partnerrolle til en rolle med fokus på træning, uddannelse og støtte til de afghanske sikkerhedsstyrker. I den forbindelse blev det ene af to infanterikompagnier omlagt til en række efterspurgte trænings-, uddannelses- og rådgivningsbidrag samt støttebidrag.

I tråd med dette overtog Danmark 16. februar 2012 ansvaret for uddannelsen af den afghanske hær på det regionale afghanske træningscenter (Regional Military Training Cen-ter, RMTC) i Camp Shorabak i Helmand. En opgave som britiske styrker tidligere havde ansvaret for.
Synkront med dette udsendte Danmark også en samlet specialenhed bestående af soldater fra både Jægerkorpset og Søværnets Frømandskorps støttet af konventionelle solda-ter. Enheden uddanner og gennemfører mentorvirke en afghansk specialpolitienhed i Lashkar Gah.

Stort set samtidig overgav Danmark sit hidtidige selvstændige operationsområde i Nahr-e Saraj til britisk kommando. Det betyder, at de danske kamp- og kampstøtteenheder nu er underlagt en britisk bataljon. Enhederne omfatter et infanterikompagni, en kampvognsdeling samt kampstøtteenheder.


På vej mod fuldt afghansk ansvar – Afghanistanplanen 2013-2014
Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen 2011-2012 og Afghanistan-strategien 2008-2012. Planen omfatter Danmarks samlede indsats – både den politiske, militære, politimæssige og udviklingsmæssige indsats – de kommende to år, og den udstikker desuden perspektiver for det danske engagement i tiden efter 2014.

I forhold til den militære indsats er regeringen og forligspartierne enige om, at den generel-le reduktion af den danske militære tilstedeværelse i Helmand videreføres i 2013-2014. Danmark vil endvidere i 2013 og 2014 fortsætte omlægningen initieret med Helmand-planen 2011-2012 fra kamp i retning af en trænings- og støtteindsats. Ved indgangen til 2013 bestod det militære bidrag således af kamp-, trænings- og støttebidrag, og senest ved udgangen af 2014 forudses styrkebidraget omlagt til alene at omfatte trænings- og støttebidrag. Danske kampenheder vil blive hjemtaget inden udgangen af 2014.

Styrkebidraget reduceres gradvist frem mod udgangen af 2014. Reduktionen vil ske i takt med overdragelse af ansvaret til afghanerne, behovet på jorden samt omlægningen og reduktionen af ISAFs indsats. Den samlede danske militærstyrke vil ved årsskiftet 2014/2015 være ca. 150 personer (inklusiv et eventuelt transporthelikopterbidrag).

Hovedelementerne i det danske militære engagement i 2013 og 2014 er:

  • En kampvognsdeling med tilhørende kampstøtte til Task Force Helmand. Kampvognene forventes hjemtaget i midten af 2014, og der er altså planlagt udsendt kamptropper helt frem til dette tidspunkt.
  • Et polititræningshold, der planlægges hjemtaget i efteråret 2013.
  • Et specialoperationsstyrkebidrag i en træningsrolle til støtte for uddannelsen af afghanske specialpolitistyrker i Helmand-provinsen. Træningsopgaven forudses afsluttet med udgangen af 2013.
  • Et mindre personelbidrag fra hjemmeværnet til støtte for US National Guards udvikling af landsbrugssektoren.
  • Et bidrag med mentorer til den afghanske hærs officersskole i Kabul. De første udsendes i midten af september 2013 og opgaven forventes at fortsætte frem 2016.
  • Et bidrag med et hold af læger og sygeplejersker til felthospitalet i Camp Bastion.
  • Personelbidrag til støtte for driften af de strategiske lufthavne i Kandahar og Kabul.
  • Eventuelt et transporthelikopterbidrag fra medio 2014 (med forbehold for efterspørgslen, de konkrete opgaver samt den geografiske placering). Endelig beslutning om udsendelse vil blive taget i løbet af 2013.
  • Spørgsmålet om og stillingtagen til udsendelse af yderligere danske bidrag i form af kampfly (F-16) vil blive drøftet i forligskredsen i midten af 2013. Det skal i den forbindelse bemærkes, at folketingsbeslutning B-24 ikke omfatter udsendelse af kampfly, hvorfor der i givet fald vil skulle vedtages en ny folketingsbeslutning.
  • Herudover vil der i styrkebidraget blandt andet indgå personel til hovedkvarterer, nationalt støtteelement, militærpoliti og andre støttefunktioner. Endvidere forudses der i 2013 og 2014 løbende udsendt specialisthold inden for det logistiske område med henblik på at varetage hjemtagning af materiel og køretøjer.

Danmark vil også efter 2014 bidrage militært til den internationale indsats i Afghanistan. Et dansk militært engagement efter 2014 vil i givet fald være markant reduceret og bestå af rådgivere og mentorer til støtte for de afghanske sikkerhedsstyrker inden for rammerne af NATOs mission. Det nærmere militære engagement efter 2014 vil blive forhandlet med forligspartierne i løbet af 2014.
Læs hele Afghanistanplanen her. (HOK Indsæt link til fmn.dk)

I Det Danske Kontingent, DANCON ISAF Hold 17, indgår disse enheder:
  • En stab.
  • Et stabs- og logistikkompagni, med enheder til støtte for de øvrige dele af DANCON herunder bl.a. en sikrings- eskortesektion, et kommunikationsdetachement, et ingeniørdetachement, en transport og bjærgningsdeling og en sanitetsdeling.
  • En Leopard 2A5 kampvognsdeling.
  • En militærpolitienhed der skal støtte øvrige danske enheder.
  • Et dansk ammunitionsrydningsbidrag.
  • Et dansk nationalt støtteelement, der støtter alle danske enheder i Afghanistan og er direkte under kommando af Hærens Operative Kommando.
  • Et stabsbidrag til den britiske bataljonskampgruppe.
  • Samt mindre stabsbidrag til henholdsvis Task Force Helmand og Regional Com-mand South West. 
I alt er det danske DANCON bidrag i Afghanistan på ca. 230 soldater.Her bor soldaterne
De danske styrker kan på Hold 16 opdeles i stab, operative enheder og træningsenheder. De operative enheder, der omfatter kampvognsdelingen og bl.a. ildstøtte- og ingeniørdetachementet, indgår i en britisk kampgruppe, der udgår fra Joint Operating Base Bastion, også blot kendt som Camp Bastion. Også Staben, det nationale støtteelement, politimentoreringsenheder (POMLT), samt stabs- og logistikkompagniet bor i Camp Bastion.

Kabul
I Kabul International Airport (KAIA) forretter et mindre antal danske soldater tjeneste ved et terminalkommando under det nationale støtteelement. Desuden er der dansk personel i Hovedkvarteret for ISAF, HQ ISAF, ved ISAF Joint Command, ANAOA, UTAG og ved Nato Training Mission, Afghanistan. Flyvevåbnet har et mindre bidrag udsendt til støtte for flyvestationsdriften.

Kandahar
På Kandahar Air Field (KAF) har Flyvevåbnet et mindre bidrag til støtte for flyvestations-driften.


Få yderligere oplysninger på

www.hok.dk
www.isaf.nato.int

Post til Afghanistan
Læs mere på DANILOG hjemmeside: forsvaret.dk/dlog