Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Hærens Operative Kommando
Forsvaret
22. september 2014

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
 

Hvad laver Hæren i Afghanistan i dag?




Læs om baggrunden for Afghanistan-missionen klik her. 



I sommeren 2014 kom de sidste danske ISAF-soldater hjem fra Helmand-provinsen, men der er stadig danske soldater i Afghanistan. Styrken kaldes ’Hærens styrke i Kabul’.

Hærens styrke i Kabul består af cirka 60 soldater, som kommer fra de fleste af Hærens regimenter og centre. Hovedelementet i Hærens styrke i Kabul er to mentorbidrag til henholdsvis den afghanske nationale officersskole (ANAOA) og de højere afghanske militære uddannelsesinstitutioner (AIAT).


I Hærens styrke i Kabul Hold 1 (august 2014 – februar 2015) indgår disse enheder:

  • Et mentorbidrag til den afghanske officersskole (ANAOA). Bidraget hjælper de afghanske instruktører på ANAOA og er på den måde med til at skabe en bedre uddannelse for de afghanske officerer.
  • Et mentorbidrag til de højere afghanske militære uddannelsesinstitutioner i Kabul-området (AIAT – Army Institutional Advisory Team) er udsendt for at udvikle og skabe bedre institutioner. Heri indgår et mindre transport- og sikringselement.
  • Et stabsofficersbidrag som bidrager til planlægningen af, hvordan ISAF bedst støtter og udvikler de afghanske sikkerhedsstyrker.
  • Et efterretningsbidrag som bidrager til, at de udsendte har et klart billede af situationen og af hvilke trusler, der er aktuelle.
  • Et element som støtter resten af de udsendte med administration (DANELM) og logistik (NSE).

Danske styrker i Afghanistan (august 2014)
 
Hærens styrke i Kabul: Cirka 60 soldater

Kabul: Cirka 20 soldater som er udsendt af henholdsvis Flyvevåbnet og Det Multinationale Korps i Stettin i Polen (HQ MNC North East).

Kandahar Air Field: Cirka 20 soldater, primært fra Flyvevåbnet

Masar-e-Sharif: Cirka 80 soldater fra Flyvevåbnet

Camp Bastion: To sygeplejersker og en sprogofficer

I alt: Cirka 180 personer



Foto: Ronny Rasmussen
(Foto: Ronny Rasmussen)


ISAF’s opgave i dag

Læs historien om ISAF klik her

International Security Assistance Force (ISAF) gennemfører operationer i Afghanistan for at reducere oprørsstyrkernes kompetencer, kapaciteter og vilje til at kæmpe, støtte opbygningen af kapaciteter og kompetencer i de afghanske sikkerhedsstyrker (ANSF) og fremme forbedringer i regeringsførelse og den økonomiske udvikling for at skabe et sikkert miljø for befolkningen.

ISAF bevæger sig inden for tre områder; sikkerhed, genopbygning og udvikling og regeringsførelse.

Sikkerhed: 
Hovedopgaven for ISAF er at assistere den afghanske regering i at etablere et sikkert og stabilt Afghanistan. For at opnå dette gennemfører ISAF-styrkerne sikkerheds- og stabiliseringsoperationer i hele Afghanistan sammen med de afghanske sikkerhedsstyrker. Derudover hjælper ISAF med at udvikle de afghanske sikkerhedsstyrker ved at udruste dem og gennemføre mentorvirke, træning og uddannelse.

Genopbygning og udvikling: 
Gennem sine Provincial Reconstruction Teams (PRT) støtter ISAF genopbygning og udvikling af Afghanistan ved at sikre de områder, hvor genopbygningsarbejdet udføres af nationale og internationale organisationer. I samarbejde med repræsentanter fra den afghanske regering og UNAMA giver ISAF også praktisk støtte til nogle af genopbygnings- og udviklingsprojekterne, ligesom de giver støtte til den humanitære indsats, der varetages af afghanske organisationer, internationale organisationer og non-governmental organisations.

Regeringsførelse:
Gennem PRT hjælper ISAF den afghanske regering med at udvikle regeringsførelsen og retssikkerheden og forbedre befolkningens rettigheder. Opgaven indbefatter kapacitetsopbygning, støtte til regeringsudviklingen og aktiviteter, der fremmer den afghanske regering.

Hæren er i Afghanistan for at deltage i udviklingen af sikkerhedsfunktionerne, mens Rigspolitiet og Udenrigsministeriet også arbejder inden for de to andre funktioner.

Helt overordnet er hensigten med den danske indsats i Afghanistan at:

  • Sikre Danmark, danskerne og den danske levevis ved at løse problemerne, inden de kommer til Danmark
  • Sørge for at Afghanistan ikke bliver et fristed for internationale terrororganisationer igen
  • Bidrage til udviklingen af Afghanistan, den afghanske regering og de afghanske sikkerhedsstyrker.


Sådan er den internationale styrke i Afghanistan organiseret (se kortene nedenfor):

HQ ISAF
Det overordnede hovedkvarter, som er placeret i Kabul og ledes af en firestjernet amerikansk general. Danmark deltager med en brigadegeneral, der har ansvaret for udvikling af de afghanske sikkerhedsstyrker samt få stabsofficerer.

Train, Advise and Assist Command North – TAAC-N
Styrken har hovedkvarter i Mazar-e-Sharif og ledes af Tyskland.

Train, Advise and Assist Command West – TAAC-W
Styrken har hovedkvarter i Herat og ledes af Italien.

Train, Advise and Assist Command Center – TAAC-C

Styrken har hovedkvarter i Kabul og ledes af Tyrkiet.

Regional Command South – RC(S)

Styrken har hovedkvarter i Kandahar og ledes af US gennem U.S. Army.

Regional Command South West - RC (SW)
Styrken har hovedkvarter i Camp Leatherneck, Helmand og ledes af US gennem U.S. Ma-rine Corps.

Regional Command East – RC(E)
Styrken har hovedkvarter i Bagram og ledes af US gennem U.S. Army.


Kort ISAF

Kort ISAF


Den danske indsats i Afghanistan


2001:
  • Jægerkorpset og Frømandskorpset var indsat i den østlige del af Afghanistan i det, der blev betegnet Task Group Ferret.

2002:
  • Jægerkorpset og Frømandskorpset var fortsat indsat i den østlige del af Afghanistan i det, der blev betegnet Task Group Ferret.
  • I januar blev danske soldater udstationeret i Afghanistan under NATO-kommando.
  • I september kom der danske styrker til det britisk ledede Provincial Reconstruction Teams (PRT) i Mazar-e-Sharif som svenskerne overtog ledelsen af i 2006. Det danske bidrag blev trukket tilbage i juni 2007.

2005:
  • ISAF’s operationsområde blev udvidet til også at omfatte den sydlige og østlige del af Afghanistan. Danmark støttede denne udvikling ved at udsende danske soldater - under ISAF-ledelse og britisk kommando - til Helmand-provinsen.
  • Danmark begyndte at bidrage til det tyskledede PRT i Feyzabad.

2006:
  • Det første danske ISAF hold blev indsat. Kampenheden var en let opklaringseskadron.
  • ISAF Hold 2 blev udsendt. Kampenheden var en let opklaringseskadron.

2007:
  • ISAF Hold 3 blev udsendt. Kampenheden var en spejdereskadron.
  • ISAF Hold 4 blev udsendt. Kampenheden var et mekaniseret infanterikompagni og en spejdereskadron.
  • Den 23. oktober blev der givet tilladelse til at forstærke den danske styrke med en kampvognsdeling med kampvogn Leopard 2 A5. Kampvognsdelingen var klar til indsættelse i Helmand fra 17. november og sluttede sig til Hold 4.
  • Derudover gav Folketinget i juni lov til, at det danske bidrag blev udvidet til bataljonskampgruppe-størrelse. Det skete i to tempi. Først med en forøgelse til cirka 400 mand, senere til cirka 550 mand.

2008:
  • I august sluttede Danmark sit bidrag til det tyskledede PRT i Feyzabad.
  • ISAF Hold 5 blev udsendt. Kampenheden var to mekaniserede infanterikompagnier og en kampvognsdeling.
  • ISAF Hold 6 blev udsendt. Kampenheden var to mekaniserede infanterikompagnier og en kampvognsdeling.

2009:
  • ISAF Hold 7 blev udsendt. Kampenheden var to mekaniserede infanterikompagnier og en kampvognsdeling.
  • ISAF Hold 8 blev udsendt. Kampenheden var et mekaniseret infanterikompagni, en let opklaringseskadron og en kampvognsdeling.
  • Op til præsidentvalget i Afghanistan var Jægerkorpset i en periode indsat for at støtte den danske bataljonskampgruppe i Helmand.
  • Fra midten af juli til midten af oktober bemandede og ledede Danmark det britiske felthospital i Camp Bastion med cirka 100 personer (læger, sygeplejersker, sygepassere og andet sundhedsfagligt personel).


Foto: Per B. Jørgensen
(Foto: Per B. Jørgensen)


2010:
  • ISAF Hold 9 blev udsendt. Kampenheden var et mekaniseret infanterikompagni, et panserinfanterikompagni og en kampvognsdeling.
  • ISAF Hold 10 blev udsendt. Kampenheden var et mekaniseret infanterikompagni, et panserinfanterikompagni og en kampvognsdeling.

2011:
  • ISAF Hold 11 blev udsendt. Kampenheden var et mekaniseret infanterikompagni, et panserinfanterikompagni og en kampvognsdeling.
  • ISAF Hold 12 blev udsendt. Kampenheden var et mekaniseret infanterikompagni, et panserinfanterikompagni og en kampvognsdeling.

2012:
  • ISAF Hold 13 blev udsendt. Kampenheden var et mekaniseret infanterikompagni, et panserinfanterikompagni og en kampvognsdeling.
  • I forbindelse med skiftet mellem Hold 12 og Hold 13 blev det danske operationsområde overdraget til en britisk bataljonskampgruppe. De danske styrker fra området skulle i stedet uddanne de afghanske sikkerhedsstyrker, da Danmark overtog ansvaret for mentoreringen på det regionale militære træningscenter i Camp Shorabak (i tilknytning til Camp Bastion). Det resterende kampbidrag (et panserinfanterikompagni og en kampvognsdeling) blev udlånt til den britiske kampgruppe.
  • ISAF Hold 14 blev udsendt. Kampenheden var et panserinfanterikompagni og en kampvognsdeling.  
  • Jægerkorpset og Frømandskorpset var indsat som rådgivere og mentorer for et afghansk specialpolitikompagni i Lashkar Gah. 

2013:
  • ISAF Hold 15 blev udsendt. Kampenheden var et panserinfanterikompagni og en kampvognsdeling.
  • ISAF Hold 16 blev udsendt. I forbindelse med skiftet mellem Hold 15 og 16 blev det danske kampbidrag reduceret med et infanterikompagni. Kampvognsdelingen flyttede ved samme lejlighed fra Camp Price til Camp Bastion.
  • Jægerkorpset og Frømandskorpset var indsat som rådgivere og mentorer for et afghansk specialpolitikompagni i Lashkar Gah.  
  • Fra september havde Hjemmeværnet udsendt et landbrugsrådgivningshold sammen med Hærens bidrag.

2014:
  • ISAF Hold 17 blev udsendt. Kambidraget bestod af en kampvognsdeling.
  • I februar tog Hjemmeværnets landbrugsrådgivningshold hjem igen.
  • 10. maj afsluttede kampvognsdelingen den sidste operation for danske kampenheder i Helmand.
  • 27. juli forlod det sidste danske materiel lejren.
  • De sidste danskere fra DANCON forlod Camp Bastion 1. august 2014




Foto: Ronny Rasmussen
(Foto: Ronny Rasmussen)

Den historiske baggrund for Afghanistan-missionen

Da russerne forlod Afghanistan efter deres årelange invasion, blev landet efterladt i et institutionelt vakuum, som Taliban udnyttede til at overtage magten. De forbød musik, billeder, tv, sport og anden social fornøjelse og indførte hård, arbitrær afstraffelse. Eksempelvis var amputation en accepteret form for afstraffelse, ligesom offentlige henrettelser ofte kunne ses på Kabul fodboldstadium. Kvinder blev stort set frataget en hver form for rettigheder; blandt andet måtte de ikke optræde offentligt eller være beskæftiget uden for hjemmet.

Osama bin Laden og hans al-Qaeda terrororganisation, som opholdt sig i Afghanistan, allierede sig med Taliban. Han fik blandt andet lov til at opføre træningslejre i landet.

11. september 2001 blev USA angrebet, og 20. september fastslog USA, at Osama bin Laden stod bag disse angreb. Amerikanerne gav herefter Taliban et ultimatum:

  1. Udlevér alle al-Qaeda ledere til USA
  2. Frigiv alle tilbageholdte og fængslede udlændinge
  3. Luk alle terrorist træningslejre
  4. Udlevér alle terrorister og deres tilhængere
  5. Giv USA fuld adgang til træningslejrene

Taliban afslog det amerikanske ultimatum, og de amerikanske og britiske styrker indledte herefter den militære aktion ved at bombe Taliban-styrkerne og al-Qaeda træningslejrene.

Den amerikansk ledede operation fik navnet Operation Enduring Freedom.

Sådan blev ISAF til
International Security Assistance Force (ISAF) blev etableret som resultat af Bonn-konferencen i december 2001. Formålet med den nye styrke var at skabe et sikkert område i og omkring Kabul og støtte genopbygningen af Afghanistan. Samtidig begyndte afghanske oppositionsledere at genskabe deres land ved at etablere en ny regeringsstruktur, kaldet Afghan Transitional Authority – altså en overgangsregering.

Tiltagene mundede ud i et tresidet partnerskab mellem den afghanske overgangsregering, FN’s mission i Afghanistan (UNAMA) og ISAF.

Den 11. august 2003 overtog NATO ansvaret for ledelsen af ISAF, som var gået på skift mellem de større NATO nationer hver sjette måned. Dermed kom der en chef og et hovedkvarter, der kunne udføre kommandoer, koordination og planlægning for styrken.

I starten skulle ISAF udelukkende skabe sikkerhed i og omkring Kabul, men i oktober 2003 blev det udvidet til at indeholde hele Afghanistan (jf. FN’s sikkerhedsrådsresolution nr. 1510). Udvidelsen af ISAF-missionen skete gradvist over de kommende år startende mod nord med Stage 1. Efter Stage 2 i vest indledte NATO operationer i syd, hvor de overtog ansvaret for regionen fra den amerikansk ledede koalition. Helmand-provinsen befinder sig i denne region og var dermed en del af Stage 3 udvidelsen.

ISAF opererer under et fredsskabende mandat i henhold til FN-pagtens kapitel VII, og FN’s Sikkerhedsråd har vedtaget otte resolutioner om ISAF.

ISAF består af soldater fra i alt 48 lande. Den samlede internationale styrke er cirka på 44.000 soldater (pr. 4. august 2014).


Få yderligere oplysninger på www.isaf.nato.int

Læs artikler om indsatsen i Afghanistan her.