14-05-2004 - kl. 10:09
Udenrigsminister Per Stig Møller har fået opbakning i Folketingets Udenrigspolitiske nævn til at sende en styrke af sted til Sudan, hvis FN beder om det.
Soldaterne, der i givet fald skal sendes af sted, kommer fra stabskompagniet SHIRBRIG (Multi-national Standby Force High Readiness Brigade For United Nation Operations), der er FNs Hurtige udrykningsstyrke.
Sudans historie
Sudans historie knytter sig fra begyndelsen til Egypten. I 1882 kom Egypten, og dermed også Sudan, under britisk herredømme.
Sudan fik sin selvstændighed 1. januar 1956 og har siden da været præget af borgerkrig. Den nuværende borgerkrig kører nu på sit 21 år. Årsagen skal findes i historien og indeholder elementer af religion, adgang til og fordelingen af olieressourcer samt spørgsmålet om ret til selvbestemmelse. Der strides om tre olierige områder: Abyei, Nubabjergene og Upper Blue Niele, på grænsen mellem Nord- og Sydsudan.
Sudan er generelt opdelt i et muslimsk og arabisk nord samt et kristent og animistisk sort syd. Muslimerne udgør den største religiøse gruppe og har flere gange forsøgt at kontrollere og islamisere landet, borgerkrige til følge.
Hovedaktørerne i den væbnede konflikt er regeringshæren, oprørsbevægelsen SPLM/A i syd og opposititionskoalitionen NDA i nord.
Sudan er med sine 2.505.813 km² Afrikas største land og er næsten 50 gange større end Danmark. Befolkningen er på ca. 31 millioner mennesker er delt i mere end 600 stammer med egne traditioner og stammer.
Klimaet i Sudan varierer meget fra nord til syd og opdeles generelt i tre zoner. Den nordlige zone, som generelt er ufrugtbar højsletteørken, med sten - og sandørken samt Rødehavsbjergkæden langs kysten. Den centrale zone består generelt af steppeland og mindre bjerge. Den sydlige zone, der er tropisk, består generelt af regnskove og papyrussumpe, herunder verdens største sumpområde kaldet Sudd.
Temperaturerne er overalt høje, 25-35 °C om sommeren, 20-27 °C om vinteren. De høje temperaturer kombineret med den ekstreme høje luftfugtighed gør, at klimaet er særdeles ubehageligt i den sydlige del af Sudan.
Cirka 60 procent af befolkningen er muslimer, 30 procent er kristne eller bekender sig til traditionelle naturreligioner. På trods af at det officielle sprog er arabisk, er der godt og vel 60 andre sprog i landet.
Administrativ inddeles Sudan i 9 stater, 66 provinser og 281 områder styret af en lokalregering.
Mindst to millioner mennesker har mistet livet de sidste 21 år. Fire millioner mennesker er blevet internt fordrevet indenfor Sudans grænser.
I juli 2002 kom der nye håb for Sudans fremtid, efter et gennembrud i forhandlingerne. De to parter var nået til enighed om, at etablere bl.a. en overgangsregering, der skal sidde i seks år, efterfulgt af en folkeafstemning i syd, som skal afgøre om at Sydsudan skal være uafhængigt. Den endelig fredsaftale forventes at kunne underskriver i første kvartal 2004.
Fredsaftalen omhandler udelukkende forholdet mellem nord og syd og inddrager ikke de vestlige og nordlige oppositions- og oprørsgrupper som ligeledes er i kamp mod regeringsstyrkerne.
Sideløbende med de politiske forhandlinger foregår der fortsat væbnede kampe såvel mellem SPLM/A og regeringshæren, samt internt i både regeringshæren og i SPLM/A. Fraktionerne kæmper for egen interesser og i nogle tilfælde indgår de i alliance med modparten.
Læs mere om SHIRBRIG her