Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Hærens Operative Kommando
Forsvaret
24. maj 2013
links til myndigheder

Indholdsområde

 
 
NIV I myndighed

Forsvarskommandoen (FKO)
FKO er forsvarets overordnede, koordinerende og styrende myndighed. Forsvarskommandoen består af Forsvarschefen og Forsvarsstaben. Øverste chef for Forsvarskommandoen er Forsvarschefen. Forsvarsstaben forestår, i samarbejde med kommandomyndighederne og de funktionelle tjenester, den overordnede styring af forsvarets samlede virksomhed i både udviklings- og driftssammenhæng.

NIV II myndigheder

Hærens Operative Kommando (HOK)

HOK er hærens øverste myndighed. Her kan du finde kontaktoplysninger og links til de enheder, der hører under HOK

Søværnets Operative Kommando (SOK)

SOK er søværnets øverste myndighed. Her kan du finde kontaktoplysninger og links til de enheder, der hører under SOK.

Flyvertaktisk Kommando (FTK)
FTK er flyvevåbnets øverste myndighed. Her kan du finde kontaktoplysninger og links til de enheder, der hører under FTK.

Forsvarsakademiet (FAK)
Forsvarets værnsfælles center for militære studier. Aktiviteterne består blandt andet af uddannelse, forskning, rådgivning og formidling inden for militære kerneområder.

Grønlands Kommando (GLK)
GLK er en niveau-II myndighed direkte underlagt Forsvarskommandoen. De står blandt andet for det militære forsvar af Grønland, farvandsovervågning, suverænitetshævdelse, eftersøgning og søredning samt mange andre ting.

Færøernes Kommando (FRK)
FRK har til opgave først at varetage rigsfællesskabets suverænitet. Dette gøres gennem overvågning af farvandene omkring Færøerne. Desuden deltager de i løsningen af andre opgaver som fiskeriinspektion, søredningstjeneste, patienttransport og lignende.


________________________________

Danske Division (DDIV)
DDIV er ansvarlig for opstilling og udsendelse af stabspersonel til internationale stabe. DDIV har endvidere ansvaret for uddannelse af danske og tilknyttede baltiske brigadeføringskapaciteter. Chefen for DDIV er hærens taktikinspektør og forestår på vegne af chefen for Hærens Operative Kommando certificering og inspektion af hærens enheder.

1. Brigade (1 BDE)
1. Brigade er under opbygning som hærens stående reaktionsstyrkebrigade. Brigadens primære fokusområde er de internationale missioner, men personelområdet og deres færdigheder prioriteres ligeledes meget højt.

2. Brigade (2 BDE)
2. Brigade er en uddannelsesbrigade for værnepligtige, reaktionsstyrker og styrker til indsættelse i internationale missioner.

Den Kongelige Livgarde (LG)

LG er i dag både et topmoderne infanteriregiment i Hæren og en Livgarde, der holder vagt om den kongelige familie. Der er tale om meget forskellige opgaver. Men alle opgaver løses af Den Kongelige Livgarde med stolthed og ære.

Gardehusarregementet (GHR)

GHR består i dag både stående enheder med professionelle soldater og værnepligtige uddannelsesenheder. Den pansrede hestemaske, der er regimentets varemærke, er et symbol på de pansrede enheder ved regimentet - i dag i form af Eagle IV, Piranha og Infanterikampkøretøjet - samt regimentets tilknytning til hesten.

Jydske Dragonregiment (JDR)

JDR står for hærens kampvogsuddannelse, men uddanner også infanterienheder til hærens brigader og derigennem til internationale opgaver. JDR er det eneste kamptrop-regiment vest for Storebælt.

Jægerkorpset (JGK)

Den ene af Forsvarets specialoperationsstyrker organiseret under Hærens Operative Kommando. Hovedopgaverne består af informationsindhentning, aktiv indsats og militær støtte.




Danske Artilleriregiment (DAR)
DAR er Hærens Center for Ildstøtte, Civilt Militært koordinationselement (CIMIC) og Intelligence, Surveillance Target Acquistion and Reconnaissance (ISTAR). DAR uddanner og opstiller Hærens artillerikapaciteter med henblik på at kunne støtte hærens forskellige operationer.

Ingeniørregimentet (IGR)

IGR holder til på Skive Kaserne. De står blandt andet for mine- og ammunitionsrydningstjenesten, sprængningsarbejde, konstruktionsarbejde, brobygning, og specialviden i forhold overfor kemiske kampmidler og andre masseødelæggelsesvåben.



Trænregimentet (TRR)
En af de vigtigste opgaver for TRR er at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Dette sker ved vores uddannelsesbataljon, logistikbataljon, militærpolitienheder samt ved Hærens Logistikskole. Trænregimentet er beliggende på Aalborg Kaserner.

Det Danske Internationale Logostik Center (DANILOG)
DANILOG vigtigste opgave er den operative logistiske støtte til Hærens engagement i internationale missioner, samt at gennemføre planlægningen, tilrettelæggelsen og kontrollen af alle typer transport i Danmark og internationalt.

Telegrafregimentet (TGR)
TGR har først og fremmest til opgave at yde støtte til hovedkvarterer i felten i form af arbejds- og opholdsfaciliteter, kommunikation og IT netværk samt elektronisk krigsførelse både nationalt og internationalt. Musikkorpset hører ligeledes under TGR


________________________________

Hærens Kampskole (HKS)

HKS gennemfører blandt andet uddannelses- og kursusvirksomhed, studie- og udviklingsvirksomhed, inspektions- og kontrolvirksomhed. Desuden har HKS inspektionsansvaret for Forsvarets skydeområder.

Hærens Officersskole (HO)
Alle officerer i den danske hær uddannes her. Uddannelsen til officer i hæren varer fire år og kan søges af alle der har en gymnasiel uddannelse og dansk indfødsret. Skolen blev oprettet i 1713 og har siden 1868 været beliggende på Frederiksberg Slot.

Hærens Sergentskole (HSGS)
HSGS uddanner sergenter, oversergenter og seniorsergenter til alle våbenarter i hæren. Officersaspirantuddannelsen og den grundlæggende befalingsmandsuddannelse for kommende reserveofficerer og sprogofficerer gennemføres også ved Hærens Sergentskole. Skolens vision er at være førende indenfor praktisk lederuddannelse og undervisning i praksis.


________________________________

Totalforsvaresregionerne (TFR):

Totalforsvaresregion Nord- og midtjylland (TRNM)

Totalforsvaresregion Fyn, Syd- og Sønderjylland (TFRS)

Totalforsvaresregion Sjælland (TRSJ)

Totalforsvarsregionen er ansvarlig for operativ, efterretningsmæssig, logistisk og beredskabsmæssig planlægning og udførelse af militære opgaver i Danmark. De har således ansvaret for at formidle, koordinere og rapportere om operative og beredskabsrelaterede foranstaltninger til underlagte eller garnisonerede myndigheder og enheder.

Opgaveløsningen sker i stor udstrækning i form af støtte til politiet. Totalforsvarsregionen indgår i Hærens Operative Kommandos operative struktur og er en del af hjemmeværnets driftsstruktur.

Totalforsvarsregionen udgør dermed en væsentlig del af den nationale landmilitære føringskapacitet og er forsvarets repræsentant i de lokale beredskabsstabe.