Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Hærens Operative Kommando
Forsvaret
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Hæren nr. 1-2010 er på vej 
Den danske succes på felthospitalet i Helmand vises netop nu på fjernsynet, forsvaret holdt samfundet i gang i snemasserne, og et øjenvidne beretter fra Helmand fra en ulykkelig dag. Læs Hæren, der nu igen udkommer som magasin og netudgave
01-03-2010 - kl. 14:25

Succes ved sygesengen
Det danske sundhedspersonale, der gennem tre måneder bemandede det britiske felthospital i Camp Bastion i Helmand-provinsen, kan med rette være stolte af deres indsats. Deres succes bliver lige nu fortalt gennem fjernsyns-mediet, men der foregik naturligvis meget andet end det, som Tv har valgt at fokusere på. Læs mere om forholdene på hospitalet og kommentaren på side 3. Gå direkte til artiklen her.

Nye officerer med kant
Hærens Officersskole har gennem en forenklings-proces over fem år kogt 19 punkter om adfærd ned til fire værdier, der er til at huske: Mod, styrke, evne og vilje. Men processen og kravet til en mere markant profil har også været hjulpet godt på vej af missionerne i Irak og Afghanistan, mener den netop afgåede chef for skolen, oberst Finn Hvid Bertelsen. Læs artiklen om officers-profilen anno 2010 her, samt den relaterede artikel med to kadetter.

Klimatopmødet var en stor udfordring
FN´s store klimatopmøde i København i december 2009 blev på alle måder en udfordring, som ingen nok helt havde forventet. Men den del, som forsvaret havde ansvaret for, blev gennemført med stor succes primært på grund af et fremragende samarbejde mellem alle de involverede danske myndigheder. Chefen for Movement Control Centre International startede i januar uden så meget som en kaffekop og sluttede den 22. december med at lukke garageporten for 664 VIP-køretøjer og busser. Læs artiklen her.

Vil du ind på Hærens forside for at læse hele bladet, så tryk her.