Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Hærens Operative Kommando
Forsvaret
04. februar 2012

Indholdsområde

 
På mission for FN i Vestafrika 
LIBERIA: Et paradis på ”standby”’ – indtryk fra en dansk officer udsendt som militærobservatør for den multinationale FN-styrke UNMIL
19-10-2009 - kl. 15:35
Af Malene Simonsen, premierløjtnant af reserven, sprogofficer

Siden 2003 har det danske forsvar støttet FNs mission i Liberia kaldet UNMIL – United Nations Mission in Liberia. Landet ligger på den del af den afrikanske vestkyst, der også er kendt som Guldkysten. Liberia har aldrig været koloniseret, men båndene til USA har været og er stadig stærke. I cirka tolv år herskede der en ødelæggende borgerkrig i Liberia.

For en dansker er det nærliggende at sammenligne Liberia med et paradis på ”standby”.

For en dansker er det nærliggende at sammenligne Liberia med et paradis på ”standby”.

Men i 2003 enedes FNs Sikkerhedsråd om at iværksætte UNMIL. Eftersom der nu har nu været fred i Liberia i seks år, må man konkludere, at FNs fredsskabende mission i Liberia er en succes. Der er fortsat over ti tusind FN-soldater i landet. Hertil militære observatører, som er ubevæbnede og en masse civilt ansatte fra hele verden.

På luftpatrulje med helikopter. Den kan være næsten uundværlig i et land, som består af en stor del vand og jungle… –

På luftpatrulje med helikopter. Den kan være næsten uundværlig i et land, som består af en stor del vand og jungle… –

– … og selv på jorden, hvor der er såkaldte veje, er passage af en såkaldt bro en højst risikabel affære.

– … og selv på jorden, hvor der er såkaldte veje, er passage af en såkaldt bro en højst risikabel affære.

Landet er ca. dobbelt så stort som Danmark arealmæssigt, men her bor kun cirka 3,5 million mennesker. Så FNs tilstedeværelse føles massiv – fx i sammenligning med missionerne i DR Congo og Sudan. Vi er to danske observatører i UNMIL, aktuelt begge fra hæren. Majoriteten af vore kolleger er fra Nigeria, Ghana, Etiopien, Pakistan og Bangladesh (troop contributing countries). Den udfordring der ligger i det multikulturelle samarbejde er både svær, sjov, frustrerende og lærerig.

Fælles patrulje mod grænsen til Guinea.

Fælles patrulje mod grænsen til Guinea.

Sikkerhedssituationen i Liberia er for tiden god, her er ingen miner, og folk er venligtsindede. Arbejdet som FN-observatør i UNMIL består i at monitere sikkerhedssituationen samt at observere og rapportere, når noget adskiller sig fra det normale billede.

Vi kører korte eller dagslange patruljer og flyver med helikopter MI-8 og MI-26, både for at blive indsat som fodpatrulje og for at rekognoscere fra luften. På patruljerne interviewer vi ofte landsbyens unge, landsbyældsten og lokale myndigheder om alt, der kan påvirke sikkerhedssituationen – for eksempel forringelse af fødevaresituationen, arbejdsløshed og det kommende valg.

Landsby – interview af lokale.

Landsby – interview af lokale.

I december-udgaven af Hæren fortæller vi mere udførligt om arbejdet i UNMIL-missionen.