Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Hærens Operative Kommando
Forsvaret
10. februar 2012

Indholdsområde

 
En dansk soldat hårdt såret og en lettere sårede 
AFGHANISTAN, Helmand: To danske soldater blev torsdag eftermiddag under en fodpatrulje ramt af en improviseret sprængladning. De pårørende er underrettet
29-07-2010 - kl. 18:25

Torsdag eftermiddag omkring klokken 15 lokal tid blev to soldater ramt af en improviseret sprængladning, da de var på fodpatrulje tæt på den fremskudte operationsbase Budwan.

Kammerater og sanitetsfolk ydede førstehjælp på stedet og bragte derefter de sårede soldater ind i på basen. Derfra blev de hentet af en helikopter og bragt til felthospitalet i Camp Bastion.

Soldaterne er begge fra Charliekompagniet udsendt fra Gardehusarregimentet på Antvorskov Kaserne ved Slagelse, og var begge i stand til selv at kontakte deres nærmeste pårørende.

Til redaktionerne: Hvis disse oplysninger viderebringes bedes I oplyse, at de pårørende er underrettet.