Publiceret: 30. Juli 2007

Hærens ledelse gennem tiderne
Det danske forsvars formål er at forebygge konflikter og krig, at hævde Danmarks suverænitet, at sikre landets fortsatte eksistens og integritet samt at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne.

Sådan har man ikke altid kunnet beskrive formålet med landets væbnede styrker. For blot få hundrede år siden var Danmark en stormagt, hvor landets væbnede styrker - dengang hæren og flåden - havde til formål at bidrage til (og udbygge) landets status som en indflydelsesrig europæisk nation, ja i en periode også som kolonimagt.

Dengang var det landets monark, der egenmægtigt besluttede anvendelsen af de væbnede styrker. Fra enevældens indførelse i 1660 og de følgende ca. 200 år havde kongen hjælpere (primært aldelsmænd i roller som f.eks. ministre og generaler), men ofte var det kongen selv, der fastsatte størrelsen og bevæbningen af landets krigsmagt. Og kongen førte selv styrkerne under kamp! - Men det var også kongen, der betalte, så nutidens indenrigspolitiske stridigheder om forsvarsbudgettets størrelse var dengang et ukendt fænomen.

Da de danske militære styrker ofte skulle indsættes i geografisk adskilte områder, skete det af og til, at en general fik ansvaret for en militær operation. Denne delegering af ansvaret udviklede sig, så den ikke udelukkende gjaldt hærenheder, der blev indsat i udlandet, men også hærenheder i landsdele inden for det dengang store kongeriges geografiske område. I perioden under napoleonskrigene blev denne tendens udviklet, idet hærføreren af praktiske årsager måtte afstå fra selv at overskue hele slagmarken fra en enkelt position. - Men det var stadig kongen, der traf de væsentlige beslutninger. Krigen på Sjælland i 1807 er et eksempel på denne form for ledelse.

Efter 1808 fortsatte udviklingen i forsvarsmagtens opgavedeling, og i 1815 opdeltes forsvaret af Danmark i fire generalkommandoer med kongen som øverste myndighed: Sjælland og omliggende øer, Fyn og Langeland, Nørre Jylland samt hertugdømmerne Schleswig og Holstein. Denne inddeling blev i de følgende år ændret og tilpasset den sikkerhedspolitiske situation.

Samtidig opstod der behov for at planlægge forsvarets virke i fredstid, hvorefter Generalstaben blev oprettet i 1808. Denne begivenhed betragtes historisk set som Hærens Operative Kommandos oprindelse. Om end meget har ændret sig i løbet af de næsten 200 år, der er gået siden da, har udviklingen ført os frem til endnu en historisk milepæl: Oprettelsen af Hærens Operative Kommando i 1991.

Årene mellem oprettelsen af Generalstaben i 1808 og oprettelsen af Hærens Operative Kommando i 1991 medførte mange ændringer af hærens øverste ledelsesstruktur. Her skal blot fremhæves de mest markante elementer i denne udvikling:

Underskrivelsen af Danmarks Riges Grundlov den 5. juni 1849 dannede grundlag for mange af de store ændringer, der førte til grundlaget for hærens ledelse og virke i dag. Kun nogle enkelte er nævnt nedenfor.
Efter treårskrigen 1848-1850 blev det landmilitære forsvar inddelt i to generalkommandoer, en for Sjælland og omliggende øer samt en for det jysk-fynske område. Denne inddeling blev fastholdt i loven af 1867, men i 1922 oprettedes Generalkommandoen, hvor det overordnede ansvar for det landmilitære forsvar blev placeret.

1932 blev Generalstabens status som selvstændig myndighed direkte under Krigsministeriet ophævet, hvorefter Generalstaben videreførtes som en stab i Generalkommandoen.

I perioden efter Anden Verdenskrig blev forsvarssamarbejdet inden for NATO etableret og udbygget, og forsvarets øverste ledelse blev reorganiseret. I 1950 blev Forsvarsministeriet dannet ved sammenlægning af Krigsministeriet og Marineministeriet. Generalkommandoen blev nedlagt, og der blev oprettet tre værnskommandoer: Hærkommandoen, Søværnskommandoen og Flyverkommandoen.

Under Hærkommandoen oprettedes Vestre Landsdelskommando, Østre Landsdelskommando og Bornholms Region; endvidere blev regimentsinddelingerne fastlagt med 25 (i 2007: 8) regimenter, som vi kender dem i dag, men dengang med et langt mere omfattende ansvarsområde end nu. Forsvarskommandoen blev oprettet i 1970 i forbindelse med en omorganisering af Forsvarsministeriet, og den nye kommando blev placeret i Vedbæk. Danmark var i årenes løb blevet stærkt integreret i NATO-samarbejdet, hvilket også gjorde det nødvendigt at tilpasse Forsvarskommandoens organisation. I 1982 blev de tre værnsstabe integreret i forsvarsstaben på linie med fagstabene, og der blev samlet en lang række værnsfælles og værnsspecifikke forvaltningsopgaver i Forsvarskommandoen.

Allerede i midten af 1980'erne opstod der behov for at styrke forsvarets øverste ledelse. Ideerne om decentralisering slog i denne periode stærkt igennem, og de værnsspecifikke opgaver blev igen lagt ud til de operative kommandoer.
De store ændringer i Østeuropa i slutningen af 1980'erne medførte behov for at analysere Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitiske forhold. Regeringen nedsatte i 1988 en forsvarskommission, der fik til opgave at gennemføre en analyse og fremsætte forslag til den fremtidige udvikling af det danske forsvar.

Forsvarskommissionen foreslog blandt andet, at der blev indført en driftsorienteret struktur i Forsvarskommandoen, der primært skulle varetage overordnede værnsfælles opgaver. De værnsspecifikke opgaver skulle løses af tre underlagte operative kommandoer (Hærens Operative Kommando, Søværnets Operative Kommando (oprettet 1961) og Flyvertaktisk Kommando (oprettet 1955)). Det var med baggrund i dette kommissionsarbejde, at Hærens Operative Kommando blev oprettet 1. januar 1991, indledningsvis med hovedkvarter i Århus, men fra 1. august 1993 med hovedkvarter på Flyvestation Karup.

Efterfølgende blev hærens opgaver ændret med henblik på bedre at kunne bidrage til at skabe sikrere forhold i Europas urolige egne og andre steder i verden. For at skabe mulighed herfor opgav man den ovenfor omtalte decentralisering og iværksatte omkrig årtusindskiftet en stærk centralisering med henblik på at kunne udspare ressourcer til deltagelse i internationale engagementer.

De omfattende ændringer, der er sket i hæren de seneste ca. 60-70 år er beskrevet i Danske hærordninger  efter 1945, ligesom man kan se, hvordan de seneste års ændringer har medvirket til at kunne løse opgaver, som nutidens sikkerhedspolitiske situation kræver af hæren.

Man kan se mange oplysninger om hærens historie i oversigterne Hærens Mærkedage, og Internationale Engagement, mens dagsaktuelle oplysninger om hærens forhold og internationale aktiviteter kan følges i denne hjemmesides andre afsnit, f.eks. Om hæren og International Info.