16-06-2009 - kl. 11:20
Opdateret af: OKS-1 T. Jensen. Tekst/foto: SSG L. Larsen
Der betales pr. 100 gram og prisen er rimelig. De 100 gram koster den enkelte kunde kr. 6,50, og bliver vejet ved kassen – umiddelbart før der skal betales.
Tallerkenen vejes med, og det er der taget højde for i prisen. For ca. 20-25 kr. kan man spise en fornuftig portion til frokost, og for kr. 30-35 kr. kan man blive mæt til aften.
Dog kan de meget sultne komme op på 40-50 kr. til frokosten og 50-60 kr. for aftensmaden.
Når det drejer sig om morgenforplejningen, er det således, at der betales pr. rundstykke, pr. franskbrød osv. En sådan anretning løb op i kr. 20,- for sergentelev Skodborgs vedkommende. Hun købte en portion havregryn med en kvart liter mælk, en pakke rosiner og en hindbærsmoothie.

Her bliver prisen beregnet.
Sergentelev Skodborg ved kassen.
Skal man i løbet af dagen have sig en kop kaffe, er det til gengæld en service for de tjenestegørende - uden beregning. Det gælder også den frugt, der er til rådighed – to stykker pr. ansat pr. dag.


En kop kaffe og et æble – gratis! Sergentelev Jakobsen og sergentelev Møller
forsyner sig ved den indbydende morgenbuffet.
Der vil selvfølgelig altid være utilfredse kunder, men generelt er personellet tilfredse med såvel forplejningen, som med afregningsmetoden.
- Kvaliteten af maden – den er god. Det er rigtig godt med salatbaren, siger sergentelev Baudier, og flere ved bordet supplerer. God varieret mad og god salat.

Morgenforplejningen er indtaget og
tallerkenerne hober sig op.