Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Hærens Sergentskole
Forsvarets logo
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Nyt hold kommende sprogofficerer. 
Onsdag, den 25. november 2009 afslutter et hold kommende sprogofficerer deres uddannelse på Hærens Sergentskole.
23-11-2009 - kl. 11:53
Tekst: Seniorsergent L. Larsen. Foto: Arkivfoto.

Eleverne har nu afsluttet deres uddannelse i Sønderborg. En uddannelse af 4 måneders varighed, hvor de har gennemført uddannelse i militære færdigheder. Bl.a. omfattende instruktør- og førervirke. De har endvidere gennemført øvelser i felten.

 

I fremtiden byder uddannelsen på alt andet end feltøvelser. Eleverne sendes videre til København – nærmere betegnet Forsvarsakademiet, hvor de kommer på skolebænken. Uddannelsen foregår stadig i uniform, men uden sløring i ansigtet…

 

Det er indendørs undervisning, der er på programmet. Benhård undervisning i sprog med lange dage på skolebænken. I alt 20 måneder varer uddannelsen på Forsvarsakademiet. 20 måneder med 8 timers undervisning, 8 timers forberedelse og 8 timers søvn.

https://admin.forsvaret.dk/HSGS/Nyt%20og%20Presse/PublishingImages/Sprog01.png  https://admin.forsvaret.dk/HSGS/Nyt%20og%20Presse/PublishingImages/Sprog02.png

 

Undervisningen omfatter sprogundervisning i enten arabisk eller pashto. Det er dog ikke kun ren sprogundervisning. Der undervises også i geografi, religion, historie og politik. Der bliver endvidere tid til at holde formen fra Hærens Sergentskole ved lige med fire timers idræt om ugen.

 

Efter endt uddannelse ved Forsvarsakademiet, forpligter sprogofficererne sig til seks måneders udsendelse i international tjeneste, inden for de første fire år efter uddannelsens afslutning.

 

https://admin.forsvaret.dk/HSGS/Nyt%20og%20Presse/PublishingImages/Sprog03.png
Uddannelsen fortsætter nu ved Forsvarsakademiet.